"Tab og vind med samme sind". Sådan hed det i min ungdoms spejdertid. I dag ses der ikke dårligere tabere end de politikere, der talte for et JA til afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet.

I tide og utide bebrejder de nu under debatten om Europol de vælgere og politikere, der gik ind for et nej.

Som jeg forstår demokratiet, skal Folketinget arbejde ud fra de flertalsbeslutninger, der er taget af folket.

I dag ses der ikke dårligere tabere end de politikere, der talte for et JA til afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet. 

Nu har folkeafstemningen tydeligt vist et NEJ. Så må de starte derfra, når det drejer sig om Europol. Og ikke hele tiden vende tilbage til, hvis det var blevet et JA.

Folket har sagt NEJ, og det er den situation vi er i, og så må de arbejde på at få det bedste resultat ud af det og ikke bruge tiden på sure miner og sure udfald over folkets afgørelse.

Man burde vise lige så stor bekymring for lærernes, sygepersonalets, pædagogernes, sosu-hjælpernes og andre gruppers arbejdsbetingelser, som der nu fra politisk hold vises over for politiet, hvor de indkaldes til rådgivning om Europol-tilbuddet (at så deres udtalelser misbruges til at fortælle folket, at det stemte forkert, er kun sørgeligt).

Hvis de andre grupper også blev indkaldt til samråd om deres arbejdsbetingelser, når der skulle laves finanslov vedrørende de tildelte midler, så ville der nok blive større tilfredshed i arbejdsstyrken.