13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når jeg ser et rødt flag smælde

Når jeg ser et rødt flag smælde

Arbejderbevægelsen har dybe kulturelle rødder i Danmark, og arbejdersangene er en del heraf. Men de røde sange kan åbenbart stadig forarge.

1. maj er røde faner en del af bybilledet i mange danske byer. Her fra en 1.maj-demonstration i Hobro.
FOTO: PN
1 af 1

I kommunalbestyrelsen i Kalundborg har vi tradition for at medlemmerne på skift vælger en sang, som vi så synger før mødet. Jeg fik æren til novembermødet, men noget gik galt. Jeg valgte "Når jeg ser et rødt flag smælde".

Administrationen skrev retur: "Der er tradition for at sangvalg holder sig nogenlunde neutrale og indenfor højskolesangbogen – kunne vi få dig til at vælge en ny sang?"

Nu er det bare lige det, at sangen står i Højskolesangbogen. Og med hensyn til det neutrale, så har vi sunget gudelige og nationale sange, så jeg forstod ikke rigtig grundlaget for afslaget.

Der er tradition for at sangvalg holder sig nogenlunde neutrale og indenfor højskolesangbogen – kunne vi få dig til at vælge en ny sang?

Argumentationen for afslaget tog en ny drejning, da de fandt ud af, at sangen stod i Højskolesangbogen. Nu hed det at sangen "vil blive vurderet som partipolitisk, og derfor ikke vil være et hensigtsmæssigt valg".

Presset fortsatte - jeg skulle vælge en ny sang, så jeg skrev retur, at når I presser, så hårdt så vil jeg foreslå "Internationale", den står også i Højskolesangbogen.

Et blåt overgreb

Borgmesteren greb så ind og besluttede, at det var hans tur til at vælge (det var det dog ikke) og pegede på "Regnvejrsdag i november", den med "jeg vil male dagen blå", et blåt overgreb, selvom sangen er smuk.

Nu eksploderede sagen i medierne. Jyllandsposten skrev "Kommune bandlyser politikers valg af højskolesang". Ekstra Bladet fremhævede: "Venstres KL-formand anklages for censur: Stopper rød klassiker." 

"Når jeg ser et rødt flag smælde" er skrevet til et DSU-kredsstævne i  København i 1923 af Oskar Hansen. Han var uddannet typograf og havde arbejdet som havnearbejder på B&W's skibsværft, men blev senere journalist på avisen Social-Demokraten.

I 1911 blev Oskar Hansen medlem af Socialdemokratisk Ungdoms Forbund (SUF), men i 1919 brød han med Socialdemokratiet til fordel for Danmarks Venstresocialistiske Parti, det senere Danmarks Kommunistiske Parti, hvor han blev ansat som journalist ved avisen Arbejdet, det senere Arbejderbladet.

Arbejderforfatteren

I 1922 vendte han tilbage til Socialdemokratiet. I 1930'erne hjalp Oskar Hansen blandt andet politiske flygtninge og var for eksempel med til at huse Willy Brandt, da han flygtede fra det nazistiske Tyskland. 

Det er yderst tankevækkende at en god gammel arbejdersang stadigvæk kan være farlig. Og yderst tankevækkende i en tid, hvor blå blok igen og igen fremhæver ytringsfriheden som stående næsten over livet, at man kan få den tanke, at forbyde en arbejdersang.

Nå, men det hele endte godt. På økonomiudvalgsmødet fandt vi frem til, at det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen frit kan vælge en sang. Og vi skal heller ikke have retningslinjer for sangvalg, som der ellers var lagt op til. Man bør dog tage hensyn til, at det er en sang kommunalbestyrelsen kan synge.

Jeg skal vælge sang til maj, og mon ikke det bliver en sang, der passer til den måned.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2016 - 08:01   20. dec. 2016 - 08:10

Læserbrev

af Niels Erik Danielsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Kalundborg for Enhedslisten