Folkeafstemningen om Storbritanniens forbliven i EU i juni måned blev til manges forbavselse til et stort Nej. Nigel Farage, tidligere leder af UKIP, hoverede i EU parlamentet, hvorefter han trådte tilbage som leder.
Det tydelige nej sendte chokbølger ind over hele UK og Europa, hvorefter den nyudnævnte premierminister Theresa May erklærede, at Brexit var Brexit, men at der forestår langvarige forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU.
De foregår formentlig stadig, men mærkeligt nok har det ikke betydet, at vores regering overvejer, om Danmark skal blive i det såkaldte fælleskab.
Vi kom jo ellers ind i EU, fordi handelsforbindelserne dengang med England nærmest var altafgørende for Danmarks økonomi.
To præsidenter
2016 var året, hvor Cubas mangeårige leder og præsident Fidel Castro døde. Det var velforberedt, i oktober holdt han sin sidste tale for kongressen og i slutningen af november døde han stille 90 år gammel, formentlig i sin seng på trods af de omkring 600 attentatforsøg, der har været imod ham.
Hele Cuba sørgede og hans aske blev kørt gennem Cuba til Santiago de Cuba, hvor han nu ligger ved siden af Jose Marti, Cubas nationalhelt. En sten med navnet Fidel står på gravstedet, han havde udtrykkelig frabedt sig et stort monument. Han var imod enhver form for personkult.
Men hans idéer lever videre og er en inspiration for mange socialister verden over.
I USA blev det til et valg mellem en racist og en krigsmager.
Mangemillionæren Donald Trump blev valgt til USA’s kommende præsident. For mig er det ganske ubegribeligt, at han kunne blive valgt når han fik to millioner stemmer mindre end Hillary Clinton. Det valgsystem er håbløst og udemokratisk.
Jeg havde foretrukket Bernie Sanders, i stedet for blev det et valg mellem en racist og en krigsmager, og ingen af dem kan jeg sige noget positivt om. Vi må se hvad der sker, når USA skal styres fuldstændig som et privat firma.
Krigen i Syrien har raset hele året og sendt strømme af flygtninge til Europa. Samtidig har der været flere alvorlige terrorangreb i store europæiske byer, som Bruxelles, Paris, Nice og nu også i Berlin.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at alt dette kunne været undgået, hvis man havde sluttet fred med Syriens præsident Assad for fem år siden. I stedet lyttede man til USA, som krævede Assad afsat, og det hele er endt i kaos med sønderbombede byer og millioner på flugt.
Her i Danmark fortsætter den ultraliberale Venstre-regering i fuld fart mod minimalstaten. Nu skal velfærdsstaten helt afmonteres, for den liberale ideologi er jo, at "enhver er sin egen lykkes smed". Man må klare sig selv, og kan man ikke det, er det jo ens egen skyld.
Derfor har vi set massive sociale nedskæringer, en gradvis afskaffelse af førtidspension og folkepension, nedsættelse af boligstøtte, besparelser på uddannelsesstøtte, et kontanthjælpsloft, som sender folk langt ned under fattigdomsgrænsen (som i øvrigt også er afskafffet).
Det er blot nogle af nedskæringerne, og altsammen sker i et af verdens rigeste lande, som bliver rigere dag for dag.
EU regerer
Ville det så have været bedre med en socialdemokratisk regering? Nej, det ville have været det samme. Den tidligere statsminister Helle Thorning skyndte sig at underskrive finanspagten, som er en frivillig aftale om, at Danmark underkaster sig de samme krav som eurolandene.
Det betyder, at EU-kommissionen skal forhåndsgodkende vores finanslov, og EU-kommissionen stiller detaillerede krav om nedsættelse af pensioner og andre sociale ydelser. Finanspagten er for bestandig og uopsigelig. Det vil sige, at Danmark kun kan undgå kravene ved at melde sig ud af EU.
1917 bliver valgenes år. Der er valg både i Frankrig og Tyskland, og spørgsmålet er, hvor mange der stemmer på de højrepopulistiske partier. Bliver der valg i Danmark? Det håber jeg, så vi kan slippe af med den forfærdelige regering.
Det bliver også året, hvor Storbritannien formentlig forlader EU. Det vil være i Danmarks interesse at følge efter. Forestil dig et EU, som er totalt domineret af Tyskland med Frankrig som et højtgestikulerende vedhæng, og hvor der formentlig ikke længere bliver talt engelsk. Samtidig opruster EU med henblik på at skabe en europahær.
Afmonteringen af velfærdsstaten skyldes EU’s nyliberale politik, godt hjulpet på vej af Venstre og Liberal Alliance.
Der vil heller ikke være nogen økonomisk fordel for Danmark ved at blive i EU, tværtimod, Danmark betaler hvert år milliarder til EU’s kasse.
Alle spåede, at det ville gå ud over den engelske økonomi, hvis Storbritannien stemte for Brexit, men der er sket det stik modsatte. London har fået et økonomisk boost efter afstemningen. Det skal vi blandt andet bruge, når vi skal argumentere for, at Danmark følger Storbritannien ud af EU.
Vi skal også gøre opmærksom på, at afmonteringen af velfærdsstaten skyldes EU’s nyliberale politik, godt hjulpet på vej af Venstre og Liberal Alliance, som fører en "gammel-liberal" politik, men det er jo stort set det samme.
Godt Nytår 2017. Det bliver et afgørende år for os alle sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278