Lars Løkkes ambitiøse såkaldte 2025-plan ligger i skuffen, klar til at blive hevet frem, når og hvis han kan skaffe et flertal i Folketinget. Bliver det ikke i denne folketingssamling, så bliver det i den næste eller den næste igen – som han har proklameret. 

Siden 2006 er der på dagpengeområdet gennemført i omegnen af 15 større og mindre forringelser.

I planen ligger en klar retning for demontering af den kollektive velfærd, yderligere hævelse af pensionsalderen og endnu en udhuling af dagpengenes dækning. Den tidligere socialdemokratiske regering vedtog i 2012 en skattereform, der blandt andet betød, at dagpengene skulle reguleres med en lavere sats end lønudviklingen frem til 2023. Med Løkkes 2025-plan lægges der op til, at den generelt lavere regulering af overførelsesindkomsterne, herunder af dagpengene, videreføres i 2024 og 2025. Og på toppen af det skal der så betales yderligere 250 millioner kroner årligt i a-kassekontingent til staten, og de nyuddannede kan se frem til en måneds karens – eller en måned, hvor de skal leve af luft og vindfrikadeller.

Siden 2006 er der på dagpengeområdet gennemført i omegnen af 15 større og mindre forringelser. Dagpengereformen fra 2010 taler sit eget sprog: Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet har til dato betydet, at 80.000 har mistet dagpengeretten, cirka 13.000 i 2016 og et par tusinde færre i det nye år.

De nøgne tal viser, at forskellen mellem løn og dagpenge vokser. Dagpengene er således blevet forringet med 20 procent i de sidste 20 år. Gennemføres Løkkes 2025-plan, accelereres forskellen yderligere. I 1995 fik danske arbejdere i gennemsnit dækket 61 procent af deres indkomst, hvis de blev arbejdsløse. I 2014 var dækningen faldet til 49 procent!

Med den manglende dækning forlader trygheden dagpengesystemet. Og i stedet for et solidarisk dagpengesystem får vi skabt et marked for private arbejdsløshedsforsikringer. En forsikringstype der alene er attraktiv for de højtlønnede, der sjældent er arbejdsløse. Tilbage står de store grupper af arbejdere med almindelige lønninger og hyppig ledighed. Kort sagt: Ved at tømme dagpengesystemet for tryghed og ordentlig dækning øges arbejdsudbuddet, trykket på overenskomsterne og den sociale dumping. 

Sultens politik sættes i system. I dette tilfælde ikke ved at afskaffe det ’berømte’ danske dagpengesystem, men ved at tømme det for indhold. Det samme har vi oplevet med efterlønsordningen og i øvrigt med kontanthjælpssystemet. Den kollektive velfærd i Danmark forvandles i stor stil til en kollektiv kulisse.

Der er al mulig grund til at støtte ideen fra 3F om at rejse en landsdækkende kampagne i 2017 for en bedre dagpengedækning. Det er et nøglespørgsmål i den sociale kamp. Bedre dagpengedækning vil samtidig virke som løftestang for at hæve overførelsesindkomsterne i det hele taget. Og den vil være et vigtigt skridt i kampen mod social dumping.

I virkeligheden er det hele fagbevægelsens kamp.