10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En hovedløs udenrigspolitik

En hovedløs udenrigspolitik

Er Nikolaj Villumsens udenrigspolitiske holdninger virkelig udtryk for Enhedslistens udenrigspolitik?

Hvor chokeret kan man blive? Da jeg i Arbejderen den 21. december læste Facebook-korrespondancen mellem Nikolaj Villumsen og Jan Øberg, blev jeg først skuffet, derefter direkte chokeret over Nikolajs Villumsens argumenter.

Er det virkelig Enhedslistens holdning til Danmarks deltagelse i den USA-dirigerede krigsførelse i Mellemøsten, Nikolaj Villumsen fremfører. 

Er det virkelig Enhedslistens holdning til Danmarks deltagelse i den USA-dirigerede krigsførelse i Mellemøsten, han fremfører. Eller er Nikolaj Villumsen blevet medlem af det forkerte parti? Hans holdninger ligger på linie med de to mest hovedløse og krigsgale politikere i dansk politik, Nasar Kadar (K) Michael Åstrup Jensen (V).

Nikolaj Villumsen tror åbenbart mere på den borgerlige USA-efterplaprende borgerpresses udsagn end en uafhængig fredsforskers selvsyn i Syrien. Er det den gamle VS-kommunist/sovjetforkrækkelse, der er fulgt med over i Enhedslisten, der viser afstandtagen fra alt hvad Rusland gør? 

Nikolaj Villumsen argumenterer med, at "uskyldige civile bliver henrettet og mishandlet at Assad-regimets militser", og at "der er rapporter fra FN om massakrer på civile og krigsforbrydelser begået at regimet og dets russiske og iranske allierede".

Er det løse påstande, han her fremfører, eller findes disse FN rapporter, hvor kan man læse dem? Nikolaj Villumsen har måske en kopi?

Jeg husker, at USA efter den første Irakkrig meddelte, at for fremtiden skulle alt, hvad der rapporteres fra deres krige, censureres af CIA. Nikolaj Villumsen følger trofast USA og den borgerlige presse i deres dæmonisering af både Assad og Putin.

Hvad har Putin bedrevet ud over tage imod Krims ønske om at vende tilbage til Rusland. Krim var indtil omkring 1956 en del af Rusland, og her anlagde de base for Sortehavsflåden.

Det blev overladt til Ukraine at administrere Krim, fordi det samlet var en del af Sovjetunionen. Kan det bebrejdes Rusland, at de ønskede Krim tilbage, nu Sovjet var opløst og Ukraine blevet fjendtlig indstillet overfor Rusland. Husk at sandheden er den første taber ved en krig!

Er det nogensinde blevet bevist, at det var Assad, der brugte kemiske våben mod civilbefolkningen. Eller var det oprørene? Her viste Putin sine taktiske evner ved at foreslå, at alt hvad der kunne bruges til at lave kemiske våben af, skulle ud at Syrien. Det var til stor ærgrelse for USA, der så ikke kunne starte et større angreb på Syrien og Assad uden at tabe ansigt.

Jeg håber Enhedslisten vil tage afstand fra Nikolaj Villumsens uigennemtænkte holdninger, ellers vil jeg stærkt overveje, om jeg fortsat skal sætte mit kryds ved jeres parti.

Forkortet af redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2017 - 08:56   18. jan. 2017 - 09:00

Åbent brev

af Frode Mahnecke, Aarhus