15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkkes velfærdsplan

Løkkes velfærdsplan

Hvis der skal skiftes retning for udviklingen her i Danmark, må vi lette os fra sofaen og deltage i kampen.

Den 23. november 2016 gav tillidsmand og buschauffør John Sommer her i avisen udtryk for sin bekymring vedrørende den stigende pensionsalder og dermed yderligere stigning i sundhedsudgifterne. En bekymring som jeg som chauffør også deler.

Når der er skåret helt ind til benet, vil regeringen sige, at det offentlige ikke magter opgaven, hvorved private aktører kommer på banen.

Alle de omfattende nedskæringer på sundhedsområdet er et startskud til brugerbetaling. Når der er skåret helt ind til benet, vil regeringen sige, at det offentlige ikke magter opgaven, hvorved private aktører kommer på banen.

Også på uddannelsesområdet er de godt i gang med at gøre klar til, at private kan komme til. Regeringen har jo allerede luftet tanken om private universiteter. 

Regeringen skæver rigtig meget til USA. Begreber som solidaritet og samfundssind er afløst af sundhedsforsikringer og egoisme.

Den eneste måde vi kan stoppe dette vanvid, er ved at lette os fra sofaen og deltage i de demonstrationer, der er planlagt, samt stoppe med tro på Dansk Folkeparti, når de siger at de er et arbejderparti. Og en ny regering vil sikkert bare undskylde sig med, at der ikke er penge til at lave tingene om.

Det viser sig jo gang på gang at forbedringer for folk på gulvet hurtig kan rulles tilbage, hvorimod skattelettelser for de velbjærgede ikke bliver berørt.

Så hvis vi skal den stigende ulighed til livs, må vi virkelig stå sammen og sige stop.

Forkortet af redaktionen

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2017 - 08:52   17. jan. 2017 - 09:00

Læserbrev

af Jens Bang, Randers