09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten, SF og holdningen til EU

Enhedslisten, SF og holdningen til EU

Vi har endnu ikke set et klart og bæredygtigt alternativ som England, Danmark eller andre lande kan tilslutte sig.

Debatten på nettet ud fra Holger K´s Informationskronik (18. oktober 2016) indeholder mange sofistikerede, studentikose kommentarer, hvor man slynger om sig med fraser for nedgøre alt, hvad der har med EU at gøre.

Jeg synes nogen efter Brexit skummer over af lede ved EU, hvor de ganske rigtigt påpeger, at vi har mange uløste problemer med arbejdsløshed, sociale tabere, miljø, flygtninge og så videre.

Nu er hverken Alternativet eller SF modstandere, men Enhedslisten er gået fra EU-skepsis til at foreslå en dansk udtræden af EU.

Men de anviser ikke nogen strategi/løsninger på Europas problemer. På den danske og nordiske venstrefløj adskilte vi os i mange år fra venstrefløjen i det centrale Europa, det sydlige og i nogen grad det østlige ved at være imod fællesmarkedet og senere EU.

Nu er hverken Alternativet eller SF modstandere, men Enhedslisten er gået fra EU-skepsis til at foreslå en dansk udtræden af EU.

Søren Søndergård udtrykker en kritik mange på centrum-venstrefløjen kan være enige i. Men Enhedslisten og en mindre del af venstrefløjen i andre europæiske har ikke noget bæredygtigt alternativ til EU.

Siden 1970´erne har venstrefløjen diskuteret alternativer til den rå markedsøkonomi/kapitalisme, men jeg ser ikke i overskuelig fremtid et bæredygtigt alternativ, der bygger på venstrefløjens visioner.

Vi har haft ATTAC, Social Forum, East West Network - og nu PLAN B. Her mødtes/mødes gode kræfter for at diskutere en bedre fremtid for europæerne. Men der er endnu ikke opstået et klart og bæredygtigt alternativ som England, Danmark eller andre lande kan "melde sig ind i".

Vi har i al overskuelig fremtid ikke andre muligheder end at styrke venstrefløjen i Europaparlamentet. En stor del af venstrefløjen i Europa har arbejdet på dette i mange år, men den nordiske venstrefløj har tøvet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2017 - 08:26   18. jan. 2017 - 08:30

Læserbrev

af Bo Vesterlund, medlem af SF's europapolitiske udvalg