Skal og vil den danske arbejder være taber i det danske spil, som foregår inde på borgen? Eller har den menige arbejder stadig en rolle og røst i det samfund, som han/hun har været med til at bygge op trods smerte og nedslidning af kroppen? Og så bare for at en flok useriøse og ukompetente bogorme, som aldrig har haft en hård arbejdsdag med nedslidning, gigt og smerter, spiller russisk roulette med arbejderens liv.

Vores fremtid som arbejdere skal ikke afgøres af personer, som ikke ved, hvad en hård arbejdsdag byder på.

Arbejderen skal nok være heldig i dette spil for at nå pensionsalderen i live. Hvis man da kan kalde det heldigt, for da har han/hun jo så en alder, der måske gør, at vi skal have hjemmeplejen til at følge os på arbejde og tygge vores madpakke fra fælleskøkkenet.

Samtidig skal de lige tørre os både for oven og for neden, inden de hjælper os i arbejdstøjet igen og følger os tilbage til vores arbejdsplads. Ja vi må da håbe, der er nogle unge stærke kræfter i hjemmeplejen, og masser af dem, for vi får brug for dem til at fragte rollatorer og gangstativer rundt på de forskellige arbejdspladser.

Skriv under

Alt imens er folkene på Borgen nok gået på pension, da de blev 60 eller endda yngre. De har nok læst og spist rigtigt meget igennem deres tid som politikere, og så oven i købet måttet rejse hele tiden over hele verden. Ja, de har da fortjent det om nogen i hvert fald.

Jeg synes personligt ikke, at vores fremtid som arbejdere skal afgøres af personer, som ikke en gang ved, hvad en hård arbejdsdag byder på.

Så for at vi ikke taber spillet helt uden kamp, så må vi nok hæve vores stemmer og fatte pennen, så vi kan nå trøstepræmien, inden spillet er færdigt og den sidste chance er forspildt.

Til alle jer der er eller har været på arbejdsmarkedet: kom nu og skriv under på fairpensionsalder.dk

Det er vores vej frem, for at vi kan blive hørt i dette spil, venner.