16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Appel til K-partierne

Appel til K-partierne

Det er marxismen, som helt grundlæggende skiller de kommunistiske partier fra Enhedslisten. Replik til Arne Cheller.

Den 1. februar havde Arne Cheller en kommentar i Arbejderen: "Rød blok udgør ikke venstrefløjen".

Jeg er enig i hovedtrækkene, men savner en mere konkret kritik af Enhedslisten (EL). Det er jo forstemmende at se, hvordan listen efter mere end 25 års virke stadig har de første resultater til gode. 

Mange kammerater venter på et fælles udspil. Sæt jer nu sammen og fastlæg de krav, som kan skabe forandring i Danmark.

Mig bekendt har listen har været ude af stand til at gennemføre politiske reformer, der betød forbedringer for arbejderbevægelsen, endsige noget der gik i retning af socialisme.

Der foregår en livlig debat inden for EL om den fremtidige kurs, og mange melder sig ud i protest. Derfor er det op til K-partierne at markere en fælles holdning over for de mest påtrængende problemer, både i forhold til de nationale spørgsmål, til NATO og EU. 

Det, som helt grundlæggende skiller K-partierne fra EL, er den materialistiske holdning - det vil sige marxismen. Det er muligt, at medlemmer af EL stadig føler sig som kommunister eller marxister, men den grundlæggende linje i partiet og på Christiansborg er idealismen. Det er det samme grundlag, som SF og Socialdemokratiet arbejder ud fra. 

Det strider grundlæggende mod marxismens teori om, at den bevidste handling har forrang for spontaniteten. Det var det, som Lenin formulerede på denne måde i Hvad må der gøres?: Enten socialdemokratisk (kommunistisk) eller borgerlig ideologi.
Jeg kan se i debatten i Arbejderen, at der er mange kammerater, som venter på, at der kommer et fælles udspil, som man kan tilslutte sig. Derfor denne appel til K-partierne: Sæt jer nu sammen, overvind gammelt splid og nag, og fastlæg de krav, som kan skabe forandring i Danmark.

Forkortet af redaktionen

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2017 - 08:18   09. feb. 2017 - 08:20

Læserbrev

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg