Velkommen til alle, godt at se så mange. Velkommen til Vejle og vinterkulde. Velkommen til en forhåbentlig god dag med stærke taler og god musik. Jeg har i alt fald glædet mig til denne dag, hvor vi står sammen om et fælles budskab. Hvor vi sammen kan få sparket en arbejdskamp i gang.

Er der nogen arbejdsgiver i dette land, der vil ansætte 60-årig murerarbejdsmand, stilladsarbejder eller lagerarbejder?

Hvorfor har jeg startet denne demonstration? Det har jeg fordi, det er på tide, at vi får vist regeringen, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi ikke vil have forhøjet vores pensionsalder. I lang tid har jeg hørt fra kollegaer, både på min arbejdsplads og rundt i landet, hvor utilfredse folk er. Det er på tide vi gør oprør og et godt oprør kommer fra neden, fra græsrødderne, fra os.

Vi har i alt for lang tid kun brugt de sociale medier til arbejderkampen, hvor vi sidder og skriver til hinanden og liker hinandens opslag. Jeg har det sådan, at arbejderkampen skal ud hvor den kan ses og høres.

Smertefyldt alderdom

Mit gæt er, at de fleste af jer derude, står her med smerter et eller andet sted. Nogle af jer har taget medicin for at holde smerterne væk eller måske forsøgt at dulme smerterne med alkohol. Jeg har set generationen før mig, hvordan at de er humpet på pension. Jeg ved, at min far brugte lang tid på at komme ud af sengen om morgenen, fordi han havde dårlig ryg. Min mor gik på efterløn med dårlige skuldre, nu er det mig der har ondt i skuldrene.

Vi arbejder, indtil vi ikke længere kan, derefter er der ressourceforløb indtil pensionen. Hvis I kikker rundt vil det her gælde for hver fjerde af jer inden i bliver 60. Det der ressourceforløb, bliver en kasten rundt i arbejdsprøvninger, sygehuse, flexjob og måske sengepraktik.

Det kan et samfund som vores ikke være bekendt. Hvad sker der med os, hvis vi som 60-årige pludselig bliver arbejdsløse. Er der nogen arbejdsgiver i dette land, der vil ansætte 60-årig murerarbejdsmand, stilladsarbejder eller lagerarbejder? Han ved da godt at risikoen for en langtidssygemelding er til stede.

Risikoen er, at vi kommer til opbruge de to år, der er sat af til dagpenge. Så er det på bistandshjælp. De fleste har gæld, og den kan man så ikke betale. Huset kommer måske på tvang, og måske må man sælge sin bil. Det kommer til at give en social skævvridning, og det er det arbejdende folk, der må holde for.

Ældrebyrde - et grimt ord

Når man så er kommet på kontanthjælp, bliver der heller ikke indbetalt noget til pension, så man kan også se frem imod en fattig pension. Ældrebyrde, nu bander jeg, det er kraftedemig et grimt ord. Tænk sig at bruge et helt arbejdsliv med fysisk arbejde, at opbygge familie, at have været med til at skabe det her samfund, for til sidst at blive kaldt en byrde. Det er nedværdigende og mangel på respekt.

Det er dem fra de højere samfundslag, der bliver ældre og hæver gennemsnittet. Hvorfor skal vi bøde for det? Jeg står her også for den generation, jeg selv har været med til at skabe. Mine børn og deres kammerater. Jeg står her også for jeres børn, som har valgt det fysiske arbejde. Vi bliver nødt til at få det her bremset for deres skyld.

Vi fik overdraget et rigtig godt velfærdssystem af generationen før os. Vi kan ikke være bekendt over for vores børn ikke at aflevere det i samme stand, eller bedre. Jeg er ligeglad med, hvornår folketingspolitikere har samvittighed til at gå på pension, de skal bare holde snitterne fra min. Så til forhøjet pensionsalder siger jeg pænt nej tak. Jeg er tillidsmand og derfor mine kollegaers stemme, og jeg håber, at min stemme blev hørt. Tak fordi i lyttede.

Ovenstående er et uddrag af talen ved demonstrationen i Vejle, lørdag den 11. februar.