08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Verden skal ikke styres af magtfulde mænd

Verden skal ikke styres af magtfulde mænd

Vi har brug for lighed og solidaritet mellem mennesker, ikke for krig og oprustning.

De kigger hinanden i øjnene og de forstår hinanden – de magtfulde mænd: Trump, Putin, Xi JinPing, Sisi i Egypten, Juncker i EU, Asad i Syrien, Erdogan i Tyrkiet, Netanyahu i Israel og så videre.  

Vi opfordrer dig til at demonstrere mod topmødet 24-25. maj sammen med mange tusinder af andre.

Det er autoritære nationalister, som leder de vigtigste lande i verden i dag. De tjener store penge på at lede deres lande, ja de gør fælles sag med de rigeste i verden, hvor otte mænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens fattigste kvinder og mænd.  

Der er NATO-topmøde i Bruxelles i maj, hvor Donald Trump kommer, og hvor han vil kræve at lande som Danmark og Tyskland fordobler deres udgifter til at købe våben. Han vil have flere atomvåben – og lille Danmark bidrager allerede med at købe F35 kampfly, som ikke kan forsvare landet eller flyve over Grønland, men som er velegnet som langtrækkende bombefly. 

Vi opfordrer dig til at demonstrere mod dette topmøde 24-25. maj sammen med mange tusinder af andre.

De gamle udenrigsministre Ellemann og Lykketoft og dagbladet Politiken er forfærdede over Trump og vi deler deres forfærdelse. Men vi deler ikke deres nostalgi efter EU's system og Hillary Clinton.

Højreorienteret nationalisme eller neoliberalt udsalg - hvad er bedst? Det er et valg vi ikke skal hoppe på. Begge dele rummer tørre tæsk til arbejderne, lavere løn, arbejdsløshed, sult og krig.

Det går ikke godt, nej, men den vej, som Trump eller EU vil gå, kan ikke lade sig gøre. Vi har brug for løsninger, der baserer sig på lighed og solidaritet mellem mennesker. Derfor er socialismen stadig alternativet til aggressiv politik, der vil skabe krig og ødelægge det globale miljø.

Vedtaget på årsmødet i internationalt udvalg 25. februar.
 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2017 - 08:50   03. mar. 2017 - 09:00

Udtalelse

fra Enhedslistens internationale udvalg