Orgreave-kampagnen (The Orgreave Truth and Justice Campaign - OTJC) blev etableret i 2012 for at fremføre kravet om en offentlig undersøgelse af politiets optræden under blokaden ved Orgreave koksværk den 18. juni 1984. 

De blodige sammenstød er i dag kendt som "Slaget ved Orgreave". 

Kulminearbejdernes strejke i 1984-85 var den længste strejke i Storbritanniens historie. 

Kulminearbejdernes strejke i 1984-85 var den længste nationale strejke i Storbritanniens historie. I et år kæmpede 100.000 medlemmer af The National Union of Mineworkers, deres familier og støttegrupper i hundredvis af minearbejdersamfund for at forhindre en decimering af kulindustrien, der var grundlaget for deres samfund og det daglige brød.

Angrebene på minearbejderne omfattede også brug af domstolene og fagforeningsfjendtlig lovgivning, begrænsninger i sociale ydelser, hemmelig arbejdsgiverfinansiering af strejkebrydere og indsættelse af efterretningstjenesterne. 

OTJC var delvis inspireret af The Hillsborough Justice Campaign, som med held fik politiets klagekommission (The Police Complaints Commission IPCC) til at genoptage en undersøgelse af politiets optræden under katastrofen på Hillsborough Stadion i 1989.

Politiets rolle under strejken

Hillsborough-politiets mørklægning og manipulation af begivenhederne minder på mange måder om det, der foregik ved Orgreave koksværk under minearbejderstrejken i 1984-85.

Hvorfor en offentlig dommerundersøgelse? Meget tyder på, at politiet og efterretningstjenesten på forhånd havde planlagt en militærlignende operation. Der var indkaldt 6000 betjente over for de 8000 minearbejdere, som var forsamlet på stedet for at forhindre, at der blev transporteret koks til stålværkerne. De fleste betjente mødte op i kampudstyr. 

Mange af de minearbejdere, som blev udsat for den værste politibrutalitet, blev stillet over for alvorlige anklager om forstyrrelse af den offentlige orden. 95 minearbejdere blev arresteret og løsladt igen uden at blive anklaget for noget, mens det svirrede med beskyldninger om, at politiet konstruerede  falske beviser efter sammenstødet.

Mange af de minearbejdere, som blev udsat for den værste politibrutalitet, blev stillet over for alvorlige anklager om forstyrrelse af den offentlige orden.

Det blev aldrig undersøgt, om politiet havde fremlagt falske beviser mod minearbejderne. Forhenværende betjente er siden stået offentligt frem og har tilbudt at bekræfte, at de af politiledelsen "fik besked på, hvad de skulle skrive  i deres vidneerklæringer". En tidligere politibetjent har fortalt, at betjente, som havde foretaget arrestationer, blev sat til at underskrive allerede udfærdigede vidneerklæringer.

Pressen gik hånd i hånd med politiet og videregav en usand og forvansket beskrivelse af, hvad der foregik ved Orgreave. Pressedækningen ’viste’, at det var minearbejderne, der gik til angreb på politiet, mens det i virkeligheden var det modsatte, der skete.

I 1991 betalte South Yorkshire Police 425.000 pund i erstatning til 39 minearbejdere, der havde anlagt sag mod politiet for overgreb, ulovlig arrestation og (ondsindet) retsforfølgelse. Men det betød stadig ikke, at politiet indrømmede nogen fejl, eller at en eneste politimedarbejder fik påtale eller blev retsforfulgt.

Et klart justitsmord

Dokumenter har afsløret, at Thatcher-regeringen forsøgte at sprede ondsindede historier om minearbejderne, blandede sig i politiets konkrete planlægning og hastede retsforfølgelsen igennem, selvom der var mistanke om, at beviserne var for tynde.

OTJC indleverede sit bevismateriale til den konservative indenrigsminister, som i slutningen af 2016 sagde nej til en offentlig undersøgelse. Men OTJC fortsætter med at arbejde for en uafhængig undersøgelse. Orgreave er et af de mest klare eksempler på justitsmord i landets historie, og det er der aldrig blevet taget ordentlig stilling til. Vi går videre med kampagnen og stiller fortsat krav om en dommerundersøgelse.

Støtten til OTJC vokser landet over både i fagbevægelsen og mere bredt i befolkningen. Fremtrædende Labour-politikere (for eksempel den tidligere indenrigsminister Andy Burnham) har bakket kraftigt op bag kampagnen. Og Labours leder, Jeremy Corbyn, har ligeledes støttet kravet om en undersøgelse.

Relevans for Danmark?

Hvorfor er kampagnen relevant for den danske arbejderbevægelse? Den danske fagbevægelse tog aktivt del i solidaritetsarbejdet under minearbejdernes strejke 1984-85.  

Desuden rejser begivenhederne omkring Orgreave en række principielle spørgsmål for fagforeningsmedlemmer og aktivister overalt. I det nuværende klima med højrepopulisme og nyliberalisme ser vi en tendens til, at staten angriber arbejderorganisationer og græsrodsbevægelser.

Vi ser også i dag, at politiet anvender udbredt overvågning og massearrestationer og forsøger at bruge medierne til at støtte deres interesser.

Hvad kan den danske arbejderbevægelse og menneskerets organisationer gøre?

• Skrive til indenrigsminister Amber Rudd og opfordre til en undersøgelse. (Vi har en brevskabelon med tekst til dig).
• Informere om kampagnen i Danmark.
• Støtte OTJC økonomisk.
• Sende en støtteerklæring.

David Etherington er aktiv i Orgreave-kampagnen. Han har læst på Arkitektskolen i København og i mange år arbejdet med byplanlægning og den danske arbejdsmarkedsmodel. Han taler og forstår dansk. Kontakt til David Etherington, mail: d.etherington@mdx.ac.uk, tlf: 0044 7759612873.