I Arbejderen for 28 februar har Tom Nielsen nogle betragtninger over Jordens alder. Han får det til at lyde, som om en alder på omkring fem milliarder år udelukkende er begrundet i en radioaktiv tidsbestemmelse.

Dette er ikke tilfældet. Det stærkeste argument for de fem milliarder år er livets udvikling. Og livets udvikling kan ses i form af fossiler af mange forskellige aldre.

Det stærkeste argument for de fem milliarder år er livets udvikling.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor hurtigt udviklingen er forløbet. Og svaret er, at tempoet kan være ganske forskelligartet for forskellige organismer.

Hvis livsbetingelserne er rimeligt stabile, så vil udviklingen gå langsomt. Hvis livsbetingelserne er sværere, så vil udviklingen gå hurtigere.

At klemme den kendte biologiske udvikling ned i et tidsrum på 200 millioner år er ikke muligt. Vi har nok data om den biologiske udvikling til at falsificere hypotesen om, at Jordens alder skulle være 200 millioner år. Og grunden til, at en alder på fem milliarder år virker troværdig, er, at vi har vor (brudstykkevise) viden om livets udvikling på Jorden.