En handelsaftale er netop blevet skal behandlet i Folketinget. Dens navn er CETA. Få har hørt om den. Færre ved, hvad den egentlig indeholder og kan medføre af ændringer i vores liv, som vi kender det.

Det er en meget omfattende aftale. Nedenstående tekst er et forsøg på at uddrage de mest basale pointer.  

Virksomheder kan sagsøge en stat, hvis regeringen indfører nye love og regler, som vurderes til at have en negativ indflydelse på deres fortjeneste.

Det skal hedde sig, at CETA er en frihandelsaftale mellem Canada og EU. Så tænker du måske: OK, Canada - vorherrebevares. Det er vist ik` lige dem, vi handler mest med. Hvor farligt kan det nu være?  

Men jo, det ER farligt, fordi virksomheder fra hele verden kan oprette datterselskaber i Canada og dermed påberåbe sig alle de rettigheder, som er indeholdt i CETA.  

CETA vil give virksomheder mulighed for at lægge sag an mod stater ved særdomstole. Denne praksis er allerede i fuld gang via eksisterende handelsaftaler og har vist sig særdeles destruktiv.

Virksomheder kan sagsøge en stat, hvis regeringen indfører nye love og regler, som vurderes til at have en negativ indflydelse på deres fortjeneste.

Særdomstolen står over de nationale domstole.

CETA  kan medføre forringelser af offentlige tjenesteydelser. Eksempelvis indenfor sundhed og uddannelse. Der bliver lagt begrænsninger på, hvilke regler de enkelte lande kan vedtage på området. Hvis offentlige virksomheder bliver privatiseret, vil de aldrig kunne tilbageføres til det offentlige.

CETA vil arbejde for ensartethed i lovgivningen mellem EU og Canada. Embedsmænd og lobbyister skal sikre, at regler, der gør handel mere besværlig, bliver ændret.  Dette gælder inden for alle varer og tjenesteydelser.

Det vil åbne op for massive forringelser på områder som fødevarer, kemi, landbrug og arbejdsmiljø, hvor de canadiske regler og standarder generelt er ringere og lavere end de europæiske. Med andre ord:

Deregulering mod bunden

CETA kan åbne op for øget pres på arbejdstagerrettigheder og lønninger. Canada har nemlig ikke godkendt en række grundlæggende ILO-arbejdsretttigheder. Det gælder for eksempel retten til at organisere sig og retten til kollektive forhandlinger.  

CETA-aftalen giver canadiske virksomheder gode muligheder for at afvise arbejdstagerrettigheder som besværlige og tidkrævende – og dermed som "handelshindringer".

Ovenstående er kun de mest horrible eksempler fra CETA-aftalen. Regeringen og de øvrige partier prøver på at liste aftalen igennem Folketinget i al stilhed. Vi kræver, at demokratiet respekteres og at reglerne for afgivelse af suverænitet følges. Det betyder, at vi først skal have en grundig offentlig debat og derefter en folkeafstemning.

Peter Bæk, formand for 3F, Transport, Logistik & Byg. Rene Rafn, byrådskandidat for Socialdemokratiet. Jan Ahrendt, tillidsrepræsentant. Jakob Lindblom, formand for Folkebevægelsen mod EU Aarhus. John Graversgaard, formand for samarbejdet Arbejdere / Akademikere. Maria Sloth, byrådsmedlem for Enhedslisten. Bob Whyte, bestyrelsesmedlem BUPL Århus. Helge Ratzer, talsmand for Århus mod krig og terror. Louise Pedersen, tillidsrepræsentant på Aarhus Universitet. Per Nielsen, talsperson for Kommunistisk Fællesliste