Der er ingen tvivl om, at der fra forhandlernes side har været udfoldet mange ideer til at forbedre vores aftaler, og at der også er kommet positive elementer ind i de forskellige aftaler. For eksempel:

• Fuld løn under barsel;
• Mulighed for børneomsorgsdage;
• Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter;
• Og de nye aftaler om indsats for at få sat gang i efteruddannelse.

Men der er heller ingen tvivl om, at vi ikke synes vi nåede i mål med rimelige aftaler.

På "fradragssiden" tæller for eksempel:

• De forholdsvis små satsforhøjelser;
• De alt for spinkle indgreb imod social dumping ("kædeansvar");
• Den urimelige udvanding af arbejdstiden, så der nu kan disponeres med op til 42 timers arbejdsuge i perioder;
• Og det "løsningsforslag" for børneomsorgsdage og seniordage,

som med tiden kan afvikles enten uden løn eller betalt fra egen "fritvalgskonto" eller pensionsopsparing.

Afstemningen

Nu gælder det så den vigtige proces, det er også at få medlemmernes holdning til de overenskomster, de skal arbejde på. Det er en rigtig vigtig del af vores "danske løsning" på løn- og arbejdsforhold.

Så uanset om der tænkes ja eller nej, så tag det her som en velment og kraftig opfordring til at bruge den stemmeret, som modtagelsen af stemmematerialet repræsenterer. Det er vigtigt for at "vejlede" forhandlerne og modparten. Og det er vigtigt for at styrke "den danske model".

Vi anbefaler et NEJ...

I 1983 gik der syv arbejderlønninger til en topdirektørløn, i 2012 var det vokset til 27 - og sidste år skulle der 35 arbejderlønninger til 

Især Dansk Industris voldsomme indflydelse på alle områder, tænker vi, er træls. CO-Industrioverenskomsten indgås først og sætter rammen for resten. Arbejdsgiverne demonstrerer fra den ene OK-fornyelse til den næste, at de praktiserer, hvad man kan kalde "musketer-ed". (Ingen aftaler kan godkendes før de øvrige er med).

Sådan ville vi også ønske, at vores forhandlere handlede. De sidste mange måneder har utvetydigt vist, at både profitterne og produktiviteten er i top. I 1983 gik der syv arbejderlønninger til en topdirektørløn, i 2012 var det vokset til 27 - og sidste år skulle der 35 arbejderlønninger til at opveje en topdirektørs løn.

Lønniveauet for direktører i de mindre selskaber er steget mellem 16 og 34 procent og den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere er steget med i alt 1,5 procent, hvilket dækker over et fald i 2013 og stigning i 2014 og 2015.

Efter syv magre år viste alle indikatorer, at der var plads til klare forbedringer og et reallønsløft. Timelønssatserne kommer i 2019 op på fra 119,65 til knap 130 kroner i timen. Men der kræves allerede nu 136,36 kroner i timen for at få maksimum dagpenge!

Med baggrund i det nævnte synes vi, at der er al mulig grund til at tænke "om igen". Og når der tænkes på den manglende anerkendelse af behovet for indsats mod social dumping, så er vi afklaret:

Vi håber meget, at rigtig mange stemmer, og at det - for at understøtte forhandlingsmuligheder fremover både centralt og lokalt, så også omsættes til et stærkt NEJ!

Vedtaget på generalforsamlingen den 18. marts.