08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fælles kamp for den kollektive velfærd

Fælles kamp for den kollektive velfærd

Vi nærmer os kommunalvalget, og kommunisterne stiller op på en fælles liste i flere byer, blandt andet i København.

Den kommunale valgkamp er skudt i gang. Hvad handler kommunalvalget egentlig om? 

Kommunistisk Partis holdning og handling er at få kommunerne til at starte et oprør nedefra mod statens og EU's menneskefjendske nedskæringer på den kollektive velfærd.

Kommunistisk Partis holdning er at få kommunerne til at starte et oprør nedefra mod statens og EU's menneskefjendske nedskæringer.

EU's finanspagt, som det danske folketingsflertal blindt følger, og Budgetloven, som er en "aftale" mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, har begge til formål at minimere den offentlige sektor og øge uligheden, fremme løntrykkeri og social dumping samt at skabe splid i arbejderklassen. 

Alle disse angreb på den kollektive velfærd skal mødes med kollektiv modstand, åbent og konsekvent.

Velfærdsalliancen har taget handsken op og kræver, at kommunerne afviser at være håndlangere for regeringens asociale nedskæringspolitik.

Kommunistisk parti, København opfordrer alle fagforeninger, interesseorganisationer, folkelige bevægelser og enkeltpersoner til at slutte op om velfærdsalliancen, deltage i demonstrationerne og udbrede kampen, hvor man kan.

Til kommunevalget i blandt andet København stiller Kommunistisk Parti i Danmark og Kommunistisk Parti op på en fælles liste. Du kan stemme på liste R for konsekvent rød kamp for velfærd for alle.

Vedtaget på årsmødet 2017 i København

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2017 - 08:50   28. mar. 2017 - 09:00

Udtalelse

fra Kommunistisk Parti, København