Dejligt at se jer alle sammen være med til at markere en af de vigtigste historiske dage – befrielsesdagen i 1945.
Befrielseskampen var ikke kun en kamp imod. Imod nazismen, facismen og krigen. Det var også en kamp for demokrati, social retfærdighed og national selvbestemmelse.
Vores opfattelse og kamp for demokrati er en helt anden end imperialismens krige i demokratiets og frihedens navn.
Derfor bruges 4. majdagen til at ære den indsats og de ofre som kampen mod besættelsen og nazismens barbari krævede. Og ikke kun indsatsen og ofrene i den danske modstandskamp. Men alle, uanset nationalitet og etnisk baggrund. Både enkeltpersoner, den organiserede modstandsbevægelse og også Den røde Hær, som var hovedkraften i at gøre Europa nazi-frit.
De aktuelle udfordringer
Men 4.-majdagen bruges også til at holde den demokratiske og sociale kamps fane højt og se fremad på de udfordringer, vi i dag står overfor – for at forenes og blive stærkere i kampen mod mørkets kræfter, som mere end 70 år efter befrielsen atter vokser frem. Demokrati og menneskelig værdighed er to sider af samme side.
"Vi, der et kort øjeblik lå ned, lad os rejse os.
Vi, der et kort øjeblik var lammede, lad os bevæge os.
Vi, der bare er en dråbe i havet, lad os være rede til at blive den dråbe,
der får bægeret til at flyde over.
Giv aldrig magten over dig til mennesker der ønsker magt.
Giv magten til de magtesløse så de kan kaste den bort
og gengive mennesket dets værdighed".
(Carl Scharnberg)
At genvinde menneskets værdighed, som i dag forsøges taget fra os, står i skarp modsætning til den nuværende udvikling med reaktionens og racistiske kræfters krav om, at den stærke mand eller kvinde må til magten
Vores opfattelse og kamp for demokrati er en helt anden end imperialismens krige i demokratiets og frihedens navn.
Og den sociale kamp bliver så meget mere betydningsfuld med den ufattelige kapitalkoncentration, der sker: et par håndfulde mennesker ejer lige så meget som over halvdelens af jordens befolkning, - 3,5 milliarder mennesker.
I Europa er demokratiet og vores rettigheder sat under pres. Over tre millioner mennesker i EU har underskrevet en protest imod EU’s forhandlinger om såkaldte frihandelsaftaler.
Fri handel er illusorisk
Hundredtusinder har været på gaden i protest – endda flere gange. Alligevel har EU-kommissionen valgt at trykke på speederen, nægtet os retten til en folkeafstemning og gennemfører en hastegodkendelse den såkaldte frihandelsaftale med Canada – CETA aftalen.
Men hverken CETA eller TTIP er en frihandelsaftale – alene ordet frihandel er grotesk og illusorisk.
CETA åbner op for et nyt transatlantisk indre marked, hvor de store monopoler på begge sider af Atlanten er vinderen. Konsekvensen af et indre marked kender vi alt for godt – dereguleringer og social dumping.
Dette er ikke en konflikt mellem Europa og Canada – det er en konflikt imellem de store monopolsammenslutninger og arbejderklassen.
Vi behøver ikke at være nervøse for, at Canada presser standarderne i Europa. Vi behøver at være nervøse for, at monopolerne og dermed de virkelige magthavere presser standarderne i både Canada og Europa. På bekostning af arbejderklassens rettigheder og levevilkår, på bekostning af den sociale sikkerhed, miljøet, fødevare- og forbrugersikkerheden og ikke mindst demokratiet.
Angreb på demokratiet
CETA er et angreb på demokratiet. Oprettelsen af den såkaldte voldgift, hvor monopolerne får en særlig adgang til at anlægge sager imod nationalstaterne, hvis deres påtænkte profitinteresser krænkes, åbner op for et ugennemsigtigt og uoverskueligt politisk pres på de nationale parlamenter.
Det er der allerede masser af eksempler på fra Canada, Egypten til Sydafrika. Og tag ikke fejl, også EU lægger denne form for pres, som da handelsaftalen mellem EU og Sydkorea blev forhandlet. Her pressede EU en lempelse af grænseværdierne for OC2 udslip fra biler, for at sikre en større eksport af biler fra EU til Sydkorea.
Jeg syntes der er brug for denne 4. maj at slå fast, at vores modstand mod disse aftaler og bekymring for demokratiet ikke tåler nogen form for sammenligning med modstanden fra Trump eller andre højreorienterede eller racistiske kræfter.
Trumps modstand bygger på klasseinteresser hos den amerikanske storkapital. Han og den amerikanske administration er bedøvende ligeglade med den amerikanske arbejderklasse, også den hvide del.
Vores modstand bygger på international solidaritet med arbejderklassen, det være sig i Canada, USA, Mexico, Europa eller andre steder. Vi er åben overfor verden, for en bæredygtig udvikling, men ikke overfor den udvikling som monopolerne og deres sammenslutninger dikterer. Monopolernes globalisering og jagt efter maximalprofit er en katastrofe for verden.
Goldmann Sachs
Glem heller ikke knægtelsen af demokratiet da den europæiske centralbank, IMF og verdensbanken, sammen med blandt andet den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs dikterede Grækenland uhyre nedskæringer, privatisering og forbud mod kollektive overenskomster. Lignende tiltag er gennemført i andre europæiske lande.
Nutidens udfordringer som vi sammen står overfor i den demokratiske og sociale kamp er mange.
Lad os alle ikke bare være en individuel dråbe i havet, men forene os og sammen blive dråben, der får bægeret til at flyde over i kampen for det demokrati og den sociale retfærdighed, som giver menneskets dets værdighed tilbage.
Scharnbergs sagde det på sin egen måde:
Hører du nogen kalde
på store og stærke mænd
da er det tiden at samle
alle de svage igen.
Den, der ikke tør vælge
ad hvilken vej, han vil gå
ender som sten i den trappe,
de stærke vil træde på.
Den, der vælger at kæmpe
trods vished om nederlag,
ved at andre vil følge,
så svage bliver stærke en dag.
Talen blev holdt på det traditionsrige fakkeltog i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse i København den 4. maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278