Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har annonceret endnu en regelforenklingskampagne på beskæftigelsesområdet. Efter sommer vil han fremlægge en ny politik med mindre bureaukrati, mindre proces og mere fokus på resultater. Han vil så at sige frigøre kommunerne fra 'regler' og give dem mere 'frihed' til at flytte mennesker fra overførselsindkomster tilbage i arbejde.

Den bureaukratiske jungle er beskæftigelsessystemets fjende nummer ét.

Fine målsætninger. Når jeg er skeptisk, skyldes det ikke mindst, at stort set samtlige regeringer siden 1993 i deres regeringsgrundlag og skåltaler har skrevet om og sagt det samme. Alligevel er det gået den stik modsatte vej. Mængden af regler, kontroller, sanktionsbestemmelser og procesmålinger er vokset i et omfang, så alt dette står udpenslet på mere end 30.000 sider. I løbet af de sidste 10 år er der vedtaget 77 lovændringer og 22 vejledninger. Og tidsmålinger fra jobcentrene viser, at medarbejderne i dag bruger ca. 45 minutter af hver time på at registrere, kontrollere og dokumentere. På kontanthjælpsområdet arbejdes der i dag med ikke mindre end 80 forskellige målgrupper.

Der hersker, med andre ord, groteske tilstande på beskæftigelsesområdet.

Drivkræfterne bag denne udvikling er ikke blot stadige nedskæringer i den statslige og kommunale økonomi, nedskæringer der spreder utryghed og fattigdom blandt de arbejdsløse. Udviklingen er også drevet af toneangivende politikeres mistillid til de arbejdsløse. Derfor den massive kontrol og den nidkære udvikling af nye sanktionsbestemmelser. Det er disse drivkræfter i forening, der har trukket beskæftigelsespolitikken ud på denne perspektivløse ørkenvandring.

En genopretning af beskæftigelsespolitikken kunne derfor med fordel bygge på følgende enkle grundregler:

• Erstat kontrol og straf med tillid og respekt.

• Erstat politikken om lige meget - eller lige lidt - til alle arbejdsløse, med en politik der prioriterer ressourcerne på de arbejdsløse, der har brug for hjælp. 

• Giv A-kasser og jobcentre mulighed for at samarbejde om formidling af arbejde til de arbejdsløse.

• Giv A-kasser og jobcentre mulighed for at samarbejde med de arbejdsløse om uddannelse og efteruddannelse.

Den afgørende udfordring i beskæftigelsessystemet er naturligvis, om der i det hele taget er tilstrækkeligt med ordinære job. Er det kapitalistiske system ude af stand til at sikre dette, så rammes arbejderne af arbejdsløshed -  uden egen skyld.

Derfor skal vi sikre trygheden gennem et forsørgelsessystem, der giver ordentlig dækning. Og samtidig skal vi hele tiden sikre en tidssvarende uddannelse og efteruddannelse til de arbejdsløse, der har brug for større sikkerhed i fremtidens job.

Uanset hvordan vi vender og drejer sagen, så er det kun tillid, respekt og solidaritet, der kan give beskæftigelsessystemet den bærende kvalitet.

Den bureaukratiske jungle er dens fjende nummer ét - uanset om man er arbejdsløs på dagpenge eller arbejdsløse på kontanthjælp.