15 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Som eliten ser Matador

Blogs

Karin Busk
Kulturjournalist
Blogindlæg af Karin Busk

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 11. maj, 2017, 07:00:33

Som eliten ser Matador

Tv-serien Matador kan sagtens tåle at blive vist for ottende gang. Men den går galt i provinsbyen, hvad angår kommunisternes rolle i tiden fra 1929 til 1945.

Tv-serien Matador går galt i (provins-)byen, hvad angår kommunisternes rolle i tiden fra 1929 til 1945 ved besættelsestidens afslutning. Men ellers kan den velskrevne og velspillede Matador sagtens tåle at blive vist for ottende gang.

Men at serien skulle være et stykke Danmarkshistorie, er en voldsom påstand.

Serien er lige nu er på alles læber, og genstand for alskens analyser fra belæste briller i medierne.

Det er et fantastisk gensyn med nogle af Danmarks største karakterskuespillere som Ghita Nørby, Buster Larsen, Lily Broberg og Kirsten Olesen. Dygtigt instrueret af Erik Balling, som også havde taget på Olsen Banden.

Men at serien skulle være et stykke Danmarkshistorie, er en voldsom påstand.

Hvor borgerskab og småborgerskab i seriens provinsby Korsbæk beskrives i grupper af familier og enkeltpersoner, der både hænger sammen og konkurrerer med og mod hinanden, ender kommunisten Laurits’ søn i vandhullet, fordi faderen tilsidesætter alt for den røde sag. Imens køber Mads Skjern alle grunde, sætter sine "hoteller" på, passerer start og ryger lige ind på Rådhuspladsen.

Ud over Skjern er der kun én modspiller, den tidligere tjenestepige Agnes, hun har også en matador i maven. Det er hende, Lars Løkke har set 20 gange, og nu tror er svaret på kapitalismens krise.

Når vi kommer til modstandskampen, den spanske borgerkrig og den faglige kamp, har Matadors forfatter skubbet de røde helt ud af spillebrættet. De andre samfundsklasser er skildret godt, med rigelig plads og typisk gennem flere personer, mens kommunisterne kun har to repræsentanter i Røde og så Herbert, den intellektuelle flygtning fra Tyskland.

Modstandsbevægelsen i Korsbæk består af den kulturradikale trio med doktoren, bankmanden og skyggetanten.

Matador er efter idé af forfatteren Lise Nørgaard, står der på rulleteksterne efter hvert afsnit. En dygtig journalist og forfatter, der sagtens kunne have skrevet kommunisternes indsats i modstandskampen på landsplan ind i Matadors helhed - uden at pille ved "virkeligheden" i Korsbæk.

Men det ville måske være for radikalt?