Åbent brev til Kristian Jensen
Det er forbavsende at se nyheden i Børsen 11. maj om, at Finansministeriet vil hyre Danske Bank til at stå for både værdiansættelsen og salget af TV2.
Historisk kyndige vil straks mindes, hvordan man også tidligere har frasolgt KTAS/JTAS (i dag kendt som TDC), DONG og flere andre dele af arvesølvet til spotpriser.
Det er forbavsende, at Finansministeriet vil hyre Danske Bank til at stå for både værdiansættelsen og salget af TV2.
I en tid hvor man ikke betænker sig spor ved at bruge uafhængige konsulenthuse til alskens opgaver, kan det godt undre en smule, at man i denne sag går direkte til Danske Bank for både at få lavet værdiansættelsen og salget.
Kilder, som Børsen havde talt med, syntes det var naturligt, at Danske Bank står for opgaven. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos alle.
Værdiansættelser er ikke nogen præcis analyse, og man kan frygte, at en konservativ vurdering af den goodwill, TV2 har oparbejdet gennem flere årtier, kunne være direkte i et købende selskabs interesse.
Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at alene mistanken burde være nok til, at man ikke anbefalede dette.
Det er nemlig ikke kun i eventyr, man ikke kan lade ræven vogte gæs...
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278