07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fest, musik og film med mening

Fest, musik og film med mening

Der er brug for sammenhold i arbejderklassen omkring vores kultur både her i landet og internationalt. Vi skal holde sammen mod svindel og korruption. Hvor svært kan det være?

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Taler, musik og fest, det var der meget af i Murergade i København den 10. juni, - og gadefesten var der mening i. Og det er en rigtig god ide med sådan en fest, for poltiske talere og musik i arbejderregi får folk til at tænke nærmere over historien og sammen synge, at der noget galt i det borgerlige Danmark. Det var første gang, jeg var med til "arbejderfesten".

Internationalt skal vi forsvare Cuba, Venezuela og andre progressive lande. Kapitalisterne vil prøve at knuse de lande, der vil socialismen, med sanktioner og boykot.

Og tak til Erik Clausen, som med sine film viser virkeligheden vej for arbejderklassen. "Mennesker bliver spist" handler om arbejderen Herluf, der bliver dement. Det, jeg har fået ud af filmen er, at man skal komme ud af busken nu - inden demensen rammer.

For hvis den pludselig rammer, så kan det jo gå så galt, som det er sket for socialdemokraterne i dag: Nu er hele højrefløjen pludselig blevet stuerene!

De demensramte socialdemokrater skal have hjælp nu, og hjælpen skal komme fra os socialister: Venstre om!

Nu glæder jeg mig til hans næste film, som er på trapperne: "Aldrig mere i morgen". God gået, Clausen. 

Og internationalt lige nu skal vi forsvare Cuba, Venezuela og andre progressive lande. Historien om "den kolde krig" var jo propaganda fra begge sider, og de vidste, hvor de havde hinanden. Men den største propagandaløgn kom fra Vesten, ligesom nu, hvor kapitalisterne vil prøve at knuse de lande, der vil socialismen, med sanktioner og boykot.

Men denne gang er kapitalisterne ved at miste grebet hos deres egen befolkning. Svindel, løgne og korruption har fået folkeslagene til at protestere - senest i Frankrig, hvor 57 procent af vælgerne boykottede valget.

Korruption og svindel kender vi også hos os selv, for eksempel hos SKAT, så der er nok tage fat på. Og der er brug for sammenhold. De kommunistiske partier skal gå sammen nu. Hvor svært kan det være. Så stilen fra gadefesten i Murergade, det er vejen frem. 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jul. 2017 - 08:15   07. jul. 2017 - 08:20

Læserbrev

af Orla Knudsen, Struer