I de her uger ser vi, hvordan regeringen vil give tilladelse til eftersøgning af olie på Lolland-Falster. Efterforskning overlades til det hollandske firma Nail Ressourses. De vil bruge fracking til efterforskningen.
Kommunisterne er modstandere af fracking, uanset hvor det bruges. Det er at spille hasard med befolkningens sundhed.
Ved fracking pumpes vand, sand og giftige kemikalier under højt tryk direkte i undergrunden. Metoden kan i værste fald forurene grundvandet. Kommunisterne er modstandere af fracking, uanset hvor det bruges. Det er at spille hasard med befolkningens sundhed.
Der er godt, at befolkningen på Sydhavsøerne gennem koordineringsgruppen "NUL HULLER - Nej til olie, gas og fracking" er gået til aktiv modstand mod planerne om fracking.
Kommunisterne støtter jeres kamp. Det er vores håb, at I vinder over regeringen og det udenlandske olieselskab. Det gjorde de i Nordjylland, da de for to år siden fik jaget det franske oliefirma Total ud. Total brugte også fracking til deres eftersøgning af olie.
Det er helt hen i vejret, at det ikke er Region Sjælland, der skal give tilladelse til olieeftersøgning og -boring. Regionen har i forvejen ansvaret for råstofplanlægningen, når det gælder sand, grus, sten og kridt med videre. Og her siger loven, at det skal ske bæredygtigt. Medens der i loven om olieudvinding kun står, at det skal ske på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde.
Kommunisterne vil arbejde for, at det i fremtiden er regionen, der skal give tilladelse til udvinding af olie og gas. Beslutningen kommer herved tættere på borgerne, så der ikke kun tages hensyn til de store multinationale olieselskabers profitinteresser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







