Tænk engang at have den frækhed! Ganske vederlagsfrit som offentligt finansieret bibliotek at låne bageredskaber og værktøj ud til de borgere som gennem deres skattekroner og hårde arbejde betaler for både bygning, bibliotekspersonale, bøger samt benævnte værktøj og bageredskaber...

Der er ikke tale om gratis-noget-som-helst, når kommunen udfører opgaver, udlån, service eller tjenester for de mennesker, som har betalt for gildet.

Ja, det kan være svært at svinge sig op til den harme, hvormed det offentliges "unfair" konkurrence over for de stakkels private virksomheder behandles blandt såvel regering som blandt grædekonerne på topposterne af de danske arbejdsgiveres organisationer.

Et samstemmende hysterisk udbrud som nu har fået førstnævnte instans til at fare i blækhuset og udføre et oplæg til en hel lovpakke, "Fair og lige konkurrence", som skal komme de stakkels virksomheder til undsætning, som ellers kunne have solgt det værktøj og det bagegrej, som i dag lånes ud på et eller flere af landets biblioteker.

Intet er gratis

Lad os lige trække vejret og falde ned engang. For det første er hverken udlån af bøger, værktøj eller køkkenredskaber på biblioteker gratis. Alle genstande, som udlånes, er købt og betalt hos private virksomheder med danskernes surt tjente skattekroner. De fysiske omgivelser, hvori udlånet foregår, er bygget af ansatte i private firmaer og betalt med danskernes surt tjente skattekroner.

Så fik vi i hvert fald det på plads. Der er ikke tale om gratis-noget-som-helst, når kommunen udfører opgaver, udlån, service eller tjenester for de mennesker, som har betalt for gildet.

Med det slået fast vil jeg kaste mig over et andet hjørne af denne spraglede problematik, miljøspørgsmålet. Vi lever i en virkelighed, hvor vores fælles jord er blevet så beskadiget, at klimaforskere vurderer, at vi har nået et "point of no return". Endvidere har vi i Danmark et forbrug, som, hvis det skulle udbredes til resten af verdens befolkning, ifølge Verdensnaturfonden WWF ville kræve fire jordkloder.

Hvem snylter på fællesskabet?

Kan vi derfor ikke blive enige om, at det heller ikke set i dette lys er så samfundsskadeligt endda, at skattefinansierede biblioteker udlåner artikler, som måske ikke strengt nødvendigt bliver nødt til at findes i mindst et eksemplar i alle danske hjem?

Måske kan vi ligefrem enes om, at det er samfundsgavnligt at nedbringe forbruget af genstande, som ikke nødvendigvis behøver at befinde sig i samtlige danske hjem på samme tid.

Uanset er jeg af den klare overbevisning, at det er det private erhvervsliv, som snylter på fællesskabet og ikke omvendt. Det er direktørerne og ejerne af de private virksomheder, som lever af vores andres arbejde.

Det er direktørerne og ejerne af de private virksomheder, som ikke ville kunne vride bare halvt så meget værdi ud af os almindelige danskere, hvis ikke det var for vores skattebetalte børnepasning, sundhedsvæsen, ældrepleje for slet ikke at snakke om uddannelse, infrastruktur og en stadig strøm af skattekroner fra vores sølle lønposer direkte ned i deres i forvejen overfyldte lommer.

Så kære arbejdsgivere, kære regering, ærede kapitalejere i Danmark: Tag en tudekiks, og vær I tilfredse med, at det endnu er lovligt at leve af andre menneskers arbejde.