I disse måneder forlyder det, at en sammenlægning mellem KPiD og KP skal være nærtforstående. Vi synes, at vi i den kommunistiske bevægelse skal tage en debat om, hvorvidt denne bestræbelse er frugtbar.

Hvordan vi får socialisme i Danmark, og hvordan den skal se ud? Det må det kommunistiske parti have klare svar på.

Det første, vi kan konstatere om denne sammenlægningsproces, er, at det kun er halvdelen af de erklærede kommunistiske partier, der er med. APK blev udelukket på meritter alene og uden nogen seriøs overvejelse fra KP's side. DKP blev udelukket på deres forhold til Enhedslisten.

Sekterisk omorganisering

Det vil altså sige, at selv om sloganet lyder, at kommunisterne skal samles, er de nuværende sammenlægningsbestræbelser en sekterisk omorganisering af en lille gruppe af de mange erklærede kommunister i Danmark, snarere end en reel stræben efter politisk enhed.

Det er vigtigt for debatten om sammenlægning at se tilbage på, hvordan det gik i sidste sammenlægningsproces, der førte til nedlæggelsen af DKP/ML og stiftelsen af Kommunistisk Parti (KP) i 2006.

I processen skete der det, at flere og flere af vores kræfter i DKP/ML blev suget ind omkring sammenlægningsprocessen - og forsvandt fra bevægelsesarbejdet.

Det betød blandt andet, at vi fik færre og færre kræfter til fredsarbejdet i en tid, hvor Danmark for alvor blev en krigsførende nation. Og det betød vi fik færre og færre kræfter til Rød Ungdom. I sidste ende betød det døden for den vigtigste revolutionære ungdomsorganisation i 1990'erne.

Resultatet af sammenlægningen blev en likvidering af DKP/Ml, en sprængning af KPiD og en reorganisering af en fraktion fra KPiD og DKP/ML - ét skridt frem og (mindst) to tilbage.

Var det så det værd, spørger vi os selv om i dag - i al fald en del af os - der var med. Blev vi større, stærkere, mere samlede? Rykkede vi?

Blev vi stærkere?

Det spørgsmål er aldrig blevet diskuteret (i hvert fald ikke af os, der tog beslutningen). Og det er værd at holde fast i, for spørgsmålet er jo nu: Er det det rigtige at gøre denne gang?

Der er ingen tvivl om, at de danske kommunister står splittede, men det, der kan samle os nu, er ikke at bruge endnu flere kræfter på snævre reorganiseringer og nye bogstavkombinationer.

Det, der kan samle os er at opbygge en bred revolutionær bevægelse på tværs af partiskel. Vi må tale om hvordan vi nedbryder statsmagten og får fratvunget voldsmonopolet dets magt.

Hvordan vi får socialisme i Danmark, og hvordan den skal se ud. Det er afgørende spørgsmål, som det kommunistiske parti må have klare svar på - og ikke udskyde til en uvis fremtid.

For dets handlinger afhænger af svarene. Ja, vi står ideologisk splittede - det løser vi ikke ved at diskutere organisering, vi løser det ved at diskutere politik.