Næste skridt i våbenudviklingen, efter de ubemandede og stærkt omdiskuterede dronefly, er såkaldte dræberrobotter. Det er avancerede våben, der er udstyret med en så udviklet grad af kunstig intelligens, at de kan handle autonomt i krig uden at være styret af menneskehænder.
Hvis det ikke lykkes at få vedtaget et globalt forbud, kan det forventes, at der kommer et nyt våbenkapløb, som vil skabe en mere usikker verden.
Det kan for eksempel være svært at placere et ansvar, når en dræberrobot slår et menneske ihjel. Er det ejeren, programmøren, hackeren eller den stat, den kommer fra, der har ansvaret?
I øjeblikket drøftes der i FN et forbud mod "Lethal Autonomous Weapons Systems", men Danmark er ikke repræsenteret i disse forhandlinger.
FN-forbundet opfordrer Danmarks regering til at støtte op om et globalt forbud og sætte ressourcer af til dansk deltagelse i forhandlingerne inden for FN. Der er indtil videre 14 lande, der har underskrevet et krav om et forbud.
Hvis det ikke lykkes at få vedtaget et globalt forbud, kan det forventes, at der kommer et nyt våbenkapløb, som vil skabe en meget mere usikker verden.
Det er ikke i Danmarks eller andre landes interesse, at der indledes et nyt våbenkapløb. Det er på tide, at Danmark tager dette spørgsmål alvorligt.
Udtalelsen er vedtaget af FN-forbundets bestyrelse 10. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278