I Arbejderens lederartikel den 6. september fremføres en række påstande om Nordkorea. Blandt andet påstås det, at Nordkorea med sin atombevæbning er gået i en fælde, der giver USA en god undskyldning for dets militære opmarch i regionen.

Det mest avancerede militære isenkram, som USA overhovedet kan diske op med, befinder sig i dag i Sydkorea.

USA har siden 1959 stationeret atomvåben i Sydkorea og på dets flådefartøjer omkring Koreahalvøen i klar strid med Våbenhvileaftalen fra Koreakrigen. Og som følge heraf har Nordkorea ikke ligget på den lade side, men i over 50 år kørt nationale og internationale massive politiske kampagner for fjernelse af USA’s atomvåben i Korea.

USA er massivt tilstede

Siden begyndelsen af 1990’erne har de militære trusler fra USA imod Nordkorea været stadigt mere massive med omfattende tilbagevendende atombevæbnede USA-ledede flåde- og krigsøvelser med hundredetusindvis af soldater. Øvelser i et omfang svarende til mobilisering til en rigtig invasionskrig vendt imod Nordkorea.

Det mest avancerede militære isenkram, som USA overhovedet kan diske op med, befinder sig i dag i Sydkorea.

Set i det lys er der ingen tvivl om, at Nordkorea føler sig stærkt truet med verdens stærkeste militærmagt massivt tilstede på koreansk jord lige uden for gadedøren.

Med erfaringerne fra Afghanistan, Irak og Libyen med flere har Nordkorea kun kunnet konstatere, at USA og dets imperialistiske allierede åbenbart har tiltaget sig en særlig ret til at bombe og angribe andre lande og foretage blodige regimeskift for at udvide imperialismens domæne. 

Fjendebilledet

Derfor har Nordkorea ikke haft andre valg end at anskaffe sig et tilstrækkeligt afskrækkende forsvar, der kan modstå pres og trusler fra USA og dets imperialistiske allierede.

Så det med fælden er vi ikke enige i. Det er ganske vist rigtigt, at USA bruger Nordkorea som påskud for deres massive militære opmarch i regionen. Men det er ikke Nordkoreas skyld. Hvis Nordkorea slet ikke fandtes, ville USA have været nødt til at "opfinde" et andet "Nordkorea" for at have et påskud til at forfølge deres strategiske mål og interesser. Sådanne påskud har USA i dag allerede mange af kloden rundt.

Men når vi taler om fælder udlagt af imperialismen, så er verden jo fuld af dem. Et eksempel herpå er, at imperialismen i årtier gennem de vestlige massemedier og med anti-kommunismen som drivmiddel massivt har dæmoniseret og skabt fjende- og vrangbilleder af det land og folk, der meget udsat står i forreste front i den anti-imperialistiske kamp, hvorefter flere af landets tidligere allierede falder i imperialismens fælde og begynder at slå hånden af det dæmoniserede land, som det nu ikke længere er en "sællert" at være ven med. Det kender vi også herhjemmefra.