18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om solidaritet med Nordkorea

Om solidaritet med Nordkorea

Atomvåben er en trussel mod menneskeheden. Svar til Anders Kristensen.

I modsætning til Anders Kristensen, ser jeg ikke Nordkorea som et foregangsland i kampen mod imperialismen. Jeg ser landet som et fattigt land, der stadigt mere desperat kæmper for sin overlevelse.

Nordkorea truer igen og igen med at udslette millionbyer i Sydkorea, Japan og USA. Det er en trussel mod almindelige mennesker i disse lande.

USA bruger Nordkorea som påskud for deres militære opmarch i regionen.

Det er en helt central pointe, som Anders Kristensen erklærer sig enig i.

Men han drager ingen konsekvenser, men støtter Nordkoreas politik og handlinger ukritisk. 

Atomtrusler er en forbrydelse 

Det er naturligvis ikke Nordkoreas skyld, at USA er en aggressiv imperialistisk supermagt. Min pointe er, at Nordkoreas atom- og trusselspolitik har givet næsten frit spillerum for USA-imperialismen til oprustning i regionen.

Anders Kristensen kalder denne holdning, "at slå hånden af et dæmoniseret land, som det nu ikke længere er en "sællert" at være ven med". Det er han naturligvis i sin gode ret til at mene. For mig er det ikke et spørgsmål om at søge populære standpunkter, men om at forsvare nogle helt grundlæggende principper.

Jeg er imod at udvikle atomvåben. Jeg er imod at true med at anvende atomvåben. Det er jeg, uanset hvem der laver prøvesprængninger eller truer. Atomtrusler er en forbrydelse mod menneskeheden.

I venskabsforeningens vedtægter kræver man hele den koreanske halvø atomfrit. Men alligevel ser Anders Kristensen gennem fingre med, at Nordkorea er i fuld gang med at opbygge et lager af atomraketter. Han klapper endog i hænderne.  

Fare for udslettelse

Man kan kun forstå situationen omkring den koreanske halvø i dens geopolitiske sammenhæng. Lukker man øjnene for dette, ser man hverken alliancemuligheder eller de politiske løsninger, der må afprøves eller kæmpes for.

Nordkorea truer igen og igen med at udslette millionbyer i Sydkorea, Japan og USA. Det er en trussel mod almindelige mennesker i disse lande, som Nordkorea i stedet for at true, burde mobilisere imod oprustningen og stoppe magthavernes knæfald for USA.

Med hånlige afvisninger af ethvert udspil fra nabolandene har Nordkorea i desperation malet sig op i er hjørne. 

Hvis ledelsen i Nordkorea trykker på atomaftrækkeren, er der en reel fare for millioner af koreaneres udslettelse. Alligevel giver den nordkoreanske propaganda udtryk for, at man kan knuse USA militært.

Krigens og oprustningens vej er USA's hjemmebane. Cubas overlevelse som et selvstændigt socialistisk land er et tydeligt eksempel på, at der findes helt andre veje, end den Nordkorea følger. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2017 - 08:37   22. sep. 2017 - 08:40

Læserbrev

af Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti