S og SF tilkendegiver, at de ville bekæmpe den voksende ulighed i samfundet og DF vil forbedre levevilkårene for de fattigste ældre. Alligevel har de tre partier intet problem med, at ledige, folkepensionister og andre grupper på overførselsindkomster finansierer satspuljerne, der bruges til blandt andet sociale opgaver.

Der er ingen partier i Folketinget, der har forslag om at ophæve satsreguleringen.

Friholdt for finansieringen er derimod den del af befolkningen, der har ordinær beskæftigelse. Der er markant forskel på at være indenfor eller udenfor det ordinære arbejdsmarked, og man kan sige, at det kan betaler sig at arbejde.

Fra SF til det yderste højre er der tilsyneladende enighed om, at visse sociale opgaver kun skal finansieres af borgerne på overførselsindkomster.

Ledige og folkepensionister havde før reformerne i 2012 mistet over 600 kroner om måneden i ydelse.

De brutale reformer i 2012 betød blandt andet, at reguleringen af overførselsindkomsterne ikke skulle ske på grundlag af lønstigningerne i samfundet, men derimod på baggrund af prisstigninger.

Det vil alt andet lige betyde, at mennesker på overførselsindkomster ikke alene vil opleve at uligheden per automatik vokser. De vil også mærke det i form af en stor udhulning af den enkeltes ydelsesniveau.

Det er svært at få øje på troværdigheden af Socialdemokratiets og SF's  påstand om, at de vil bekæmpe uligheden, samt DFs påståede bekymring for de fattige folkepensionister.

De nævnte partier har tilsyneladende ingen skam i livet med at fortælle befolkningen, at deres politiske mål er at begrænse uligheden i samfundet, eller varetage de fattiges ældres vilkår,  samtidig med at legitimerer den økonomiske politik, hvor man tager pengene fra de svageste stillede i samfundet til opgaver som burde være finansieret af alle borgere.

Der er ingen partier i Folketinget, der har forslag om at ophæve satsreguleringen.

Det er også påfaldende, at der heller ikke er noget forslag om at ændre reglerne om førtidspension, der har medført at meget syge mennesker bliver slæbt rundt i ressourceforløb uden stor beskæftigelseseffekt,  Hvilket har bevirket, at der er sket et markant fald i bevilling af førtidspensioner.

Det skyldes næppe, at de pågældendes erhvervsevne er blevet forbedret, således at de ligefrem stormer ind på det ordinære arbejdsmarked, men derimod leves der op til EU's krav, om at færre skal have bevilget førtidspension