18 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Revolutionen i 1917

Blogs

Lotte Rørtoft-Madsen
Formand for Kommunistisk Parti
Har været organiseret kommunist siden 1978. Tidligere redaktør af Arbejderen.
Blogindlæg af Lotte Rørtoft-Madsen
tir. 02. mar - 2021
ons. 01. maj - 2019
ons. 13. feb - 2019
ons. 24. okt - 2018
ons. 15. aug - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 26. oktober, 2017, 07:33:39

Revolutionen i 1917

Oktoberrevolutionen blev på en positiv måde definerende for hele det 20. århundrede. I dag slås vi med de fatale følger af dens nederlag.

”Den stat, den forgifter, vil føle marven visne i sine knogler.”

Dette stemningsfulde citat stammer fra en Københavner-avis af Venstre-tilsnit, der udkom i tiden omkring den russiske revolution i 1917. Den, der forgifter, så marven visner, er leninismen.

Sandheden er, at Oktoberrevolutionen var en stor frigørende omvæltning. 

Citatet angiver ret rammende, hvilken skræk der bredte sig på parnasserne, da de russiske arbejdere og bønder gjorde op med det gamle system. De viste jo, at det var muligt at fjerne grundlaget for den uretfærdighed og nød, de var udsat for – og ikke kun nøjes med at gøre uretfærdigheden lidt mindre og nøden knap så påtrængende.

100-året for Oktoberrevolutionen nærmer sig, og skrækken fra dengang genoplives nu i nye men ligeså antikommunistiske toner. I aviser og på andre medieplatforme skrues der op for antirevolutions-retorikken.

Antikommunisme

JyllandsPosten og Berlingske-koncernen fører traditionen tro an. Men også Information har meldt sig på banen med en række artikler, hvor Oktoberrevolutionen beskrives som henholdsvis unødvendig, en tragedie, fuld af tosser og vennetjenester – og i øvrigt banede den vejen for et helvede!

Og Enhedslisten, hvis medlemmer ellers gerne vil beskæftige sig solidarisk med oprørske folk og bevægelser, nedstemte på sit årsmøde i maj et forslag om at markere Oktoberrevolutionen.

Sandheden er, at Oktoberrevolutionen var en stor frigørende omvæltning. Den lagde kimen til økonomiske, sociale og kulturelle forhold, der var enestående og uhyre progressive målt ud fra datidens forhold.

”Al magt til sovjetterne” – jamen, det betød jo farvel til overklassemagten og introduktion af nye former for demokrati. ”Brød og arbejde” – jamen det kunne kun sikres ved at kæmpe profitten væk som en motiverende kraft for produktion og fordeling.

På den basis kunne der opbygges et kollektivt socialt velfærdssystem – som i øvrigt i årtier inspirerede arbejderbevægelsen i mange lande.

Og lad mig da også nævne, at kirke og stat blev adskilt. At folket lærte at læse og skrive. At alle juridiske love, der stillede kvinderne ulige med manden, blev ophævet. Fri abort. Betalt barsel.

Vi taler altså om 1917.

Afgørende betydning

Det var ikke alle revolutionens tiltag, der holdt, eller som blev gennemført fuldt ud i praksis. For det internationale borgerskabs skræk var så stor, at det allerede i revolutionens første år forsøgte at drukne den i blod. Uden held.

Siden kom kampen mod fascismen og nazismen, og de afsavn og ofre, som Sovjetunionens folk led – og uden hvilke den internationale sejr over fascismen i 1945 ikke var opnået. Og fejl på revolutionens bumpede vej, javist.

Pladsen tillader ikke her nogen dybtgående analyse af landvindinger, svagheder og svigt. Men skåret helt ind til benet: Beskæftiger man sig blot en smule seriøst og fordomsfrit med Ruslands, Sovjetunionens, Europas og verdens historie, er der ingen tvivl om, at Oktoberrevolutionen blev definerende for hele det 20. århundrede. Og dét på en positiv måde.

I dag slås vi med de fatale følger af dens nederlag.