19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Købet af kampfly koster velfærd

Købet af kampfly koster velfærd

Det er en skandale, at det nu er besluttet at gå videre med købet af kampfly. Men krigspolitikere - vi glemmer jer ikke.

Køb af de nye kampfly har fået det endelige grønne lys fra Folketinget. Dermed kan Forsvarsministeriet begynde købet af flyene. Et af dem ses her på Luke Air Force Base i Arizona. .
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
1 af 1

For nylig besluttede et flertal af Folketingets politikere endegyldigt at gå videre med købet af F35-kampfly.

Flyene er udtryk for danske politikeres vilje til at kaste Danmark ud i nye angrebskrige.

Allerhelst havde de begravet beslutningen i forsvarsudvalgets mørke som en ren ekspeditionssag.

Der er intet demokratisk ved denne beslutning, der er manipuleret igennem ved hjælp fortielser, løgne og trækken i trådene bag kulisserne fra første færd, da man postede støttepenge i Lockheed Martins Joint Strike Fighter-projekt.

Mere støj og flere udgifter

I sidste time blev det officielt, at der med flyene fulgte et kæmpe støjproblem og nye udgifter, som regeringen havde kendt til i halvandet år, men skjult.

Prisen er enorm, men maxprisen er ukendt. Kampflyene anslås til minimum at koste 55 milliarder i deres levetid, men selv regeringens og kampflykontorets egne beregninger viser, at prisen mere sandsynligt kan ende på 100 milliarder.

Tilhængerne vil afsætte minimum to milliarder årligt nu igennem 30 år. Og sikre at Danmark derudover er forpligtet til at betale alle ekstra milliardomkostninger.

Ikke mere snak om velfærd og vurdering af, hvad milliarderne kunne bruges til. Krigskursen ønsker man, skal ligge urørligt fast.

Mindre velfærd

Rigsrevisionen har påvist, at den angivne kapacitet for flyvetimer er sat langt over målet. Vil antallet vokse yderligere? Prisen vil under alle omstændigheder.

Flyene er udtryk for danske politikeres vilje til at kaste Danmark ud i nye angrebskrige. F35 synes valgt for at tækkes NATO og USA - både hvad angår producent og formål.

F35 er et fly der er bygget til at bære og bruge atomvåben - og vil udgøre en trussel mod freden og menneskehedens fremtid.

Købet af kampflyene, der nu er blåstemplet, er udtryk for en politik, hvor krig og erobringspolitik har højeste prioritet. Befolkningen betaler med velfærd.

Landskampagnen "Nej tak til nye kampfly" vil fortsat have øjne og øre vendt mod følgerne af den katastrofale beslutning om køb af nye kampfly. Krigspolitikere – jeres kurs mod krig og ødelæggelse vil til stadighed blive antastet – af os og mange andre. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2017 - 08:36   19. dec. 2017 - 08:40

Udtalelse

fra Landskampagnen Nej tak til nye kampfly