Uligheden stiger og det rammer vores fælles velfærd.
Blogs
Uligheden stiger og det rammer vores fælles velfærd.
Det er fantastisk, at Dansk Folkeparti fortsat leverer det parlamentariske grundlag for den borgerlige liberale regering. En regering der i sit regeringsgrundlag har et mål om at øge uligheden ved at gøre de rige rigere og de fattige fattigere. En politik der rykker Danmark skævt og forringer vores fælles velfærd.
Vi trænger i den grad til en ny regering, der kan sikre vores fælles velfærd.
Der står godt nok i finansloven for 2018, at der afsættes 4,7 milliarder kroner til sundhed og ældrepleje, men det skal lige med, at det er i perioden frem til 2021, og regner man det om til årlige økonomiske tilføjelser til områderne sundhed og ældrepleje, så dækker det langt fra udgifterne ved den demografiske udvikling.
Og hvis man oven i lægger det efterslæb, der er kommet på velfærdsområderne som ældre, sundhed, børn og unge de senere år, så er finansloven et udtryk for minusvækst i den offentlige sektor de kommende fire år.
Syndebukke
Så hjælper det ikke, at man pynter det med frit valg til ældres madordning og frit valg til genoptræning, og at de ældre får en værdig død, som det er beskrevet i finansloven.
Den del af befolkningen, der har brug for støtte og hjælp fra det offentlige, er blevet til syndebukke i det politiske spil mellem skattelettelser og stramninger i udlændingepolitikken.
Når man spørger befolkningen, så er der ingen tvivl, befolkningen ønsker at vores fælles velfærd skal prioriteres højere end skattelettelser.
Uanset hvilken skattereform, man vil gennemføre, så vil det betyde øget ulighed. Og det vil ikke undre mig, at Dansk Folkeparti går med til ulighedsskabende skattelettelser mod at få yderligere stramninger i udlændingepolitikken, også selv om de har været talsmænd for at afvise skattelettelser.
Ønske om velfærd
Kommunalvalget i november gav et klart signal om, at befolkningen vil mere velfærd. KL og Regeringen indgik den 1. juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi for 2018. I den aftale er overskriften: ”Aftalen om kommunernes økonomi giver plads til både velfærd og skattelettelser”.
Det er måske en overdrivelse, at der er plads til skattelettelser. Med de løfter, der er givet fra kommunalpolitikerne før valget og med resultatet, er der tændt et håb om, at der virkelig bliver gjort en indsats for at løfte vores velfærd. Det vil kræve mere end syv procents stigning i den offentlige vækst, hvis vores fælles velfærd skal genoprettes.
Frem mod juni skal der på ny forhandles en aftale om den kommunale økonomi, og her vil det vise sig, om løfterne bliver indfriet. Problemet er bare, at hvis det er den nuværende regering, der skal stå for forhandlingerne om den fremtidige kommunale økonomi, så bliver det formentlig ikke til noget som helst.
Vi trænger i den grad til en ny regering, der kan sikre vores fælles velfærd og som vil arbejde for, at uligheden ikke stiger.