Torsdag den 25. januar vedtog et enigt Folketing en ny ferielov. Det er rigtig godt. Det betyder nemlig, at vi fremover kan holde ferie i samme år, som vi optjener feriepengene. Det er til gavn for de nye på arbejdsmarkedet og til gavn for alle, fordi vi så får vores feriepenge nogenlunde samtidig med, at de bliver optjent.

Arbejdsgiverne får lov til at beholde de fem ugers ekstra feriepenge, som lønmodtagerne optjener i overgangsåret mellem den gamle og den nye ordning.

Men samme dag stak de andre partier i Folketinget fingrene dybt ned i lønmodtagernes lommer og forærede arbejdsgiverne cirka 34 milliarder kroner. 

Gaven består i, at arbejdsgiverne får lov til at beholde de fem ugers ekstra feriepenge, som lønmodtagerne optjener i overgangsåret mellem den gamle og den nye ordning. Eller mere præcist: De andre partier tvinger dig til at låne de fem ugers ekstra feriepenge inklusive skatten af disse til din arbejdsgiver, indtil du kan gå på pension. Men ikke nok med det. Arbejdsgiverne får skattesænkninger, og staten betaler nogle af deres udgifter til ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det sker alt sammen med fuld opbakning fra fagbevægelsen.

Fem ugers feriepenge er jo mange penge. For en tømrer er det næsten 40.000 kroner. Hvis din arbejdsgiver beholder pengene, så kan han få rentefordelen, og det bliver til en gevinst til arbejdsgiveren på mere end 43.000 kroner.

Hvis man i stedet indbetalte alle feriepengene til lønmodtagerens konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, så kunne de forrentes meget bedre. Så ville tømrerens 40.000 blive til 226.000 kroner – eller i alt 65 millarder kroner til lønmodtagerne.

Men de andre partier og fagbevægelsen synes åbenbart, at det er synd for arbejdsgiverne, at de på sigt går glip af den rentegevinst, de har af den nuværende feriepengeordning. De har helt glemt, at det er altså lønmodtagernes penge, og de bør udbetales hurtigst muligt. 

Hvis det er for stor en mundfuld for samfundsøkonomien at udbetale dem alle på en gang, så kunne man jo lave en overgangsordning, hvor de udbetales ved fratræden fra virksomheden eller senest efter fem år. 

Lønmodtagerne betaler i hvert fald en urimeligt høj pris for at få arbejdsgiverne med på noget, som skulle gennemføres under alle omstændigheder, fordi EU kræver det. Det bliver kaldt "kompensation" til arbejdsgiverne. Vi kalder det tyveri ved højlys dag.