Nye olie- og gasledninger strider mod Parismålene
Blogs
Nye olie- og gasledninger strider mod Parismålene
Forskere har regnet på energikonsekvensen af Parisaftalens skærpede klimamål. De konkluderede, at hvis vi tømmer de olie-, gas- og kulfelter, der er i drift i dag, og brænder det udvundne af, er det nok til at bryde to-gradersmålet.
Årtiers klimapolitik har fokuseret på at mindske efterspørgslen på fossil energi, men vi er også nødt til at regulere udbuddet af fossile brændsler, hvis vi skal indfri klimamålene fra Paris.
Ny infrastruktur, som fremmer forbruget af fossile brændsler, vil være et søm til kisten for Parisaftalens mål.
I september 2016 udkom rapporten The Sky’s Limit, som var den første, der regnede på energikonsekvensen af de skærpede klimamål i Parisaftalen om at holde temperaturstigningen så langt under to grader og så tæt på 1,5 grader som muligt.
Rapporten konkluderede meget klart, at hvis vi tømmer de olie-, gas- og kulfelter, som er i drift i dag, og brænder det udvundne af, så vil det alene være nok til at bryde to-gradersmålet. Eksisterende olie- og gasfelter i drift – uden kul – vil alene tage verden over 1,5-gradersmålet.
Vi må se på udbuddet
Konsekvensen heraf er naturligvis, at der ikke bør bygges ny udvinding- eller infrastruktur til fossile brændsler. Nogle olie- og gasfelter samt kulminer, der er i drift i dag – især i rige lande – skal lukkes, før de er tømt.
Kyotoprotokollen byggede på at begrænse efterspørgslen, og i den periode, hvor den var rammen for klimaregulering, er klimaudfordringen bare blevet værre. Så derfor må vi også forholde os til udbudssiden.
Det giver jo ingen mening at sige, at øget udvinding af fossiler ikke fører til yderligere udslip. Hvad skulle man bruge enorme mængder af olie, kul og gas til, hvis ikke til at brænde af? Og hvad skal man bruge rørledninger og kulhavne og -baner til, hvis ikke til at gøre det muligt at brænde enorme mængder fossiler af?
Lovegiverne nøler
Men lovgiverne nøler desværre i at sætte en stopper for investeringer i mere fossil infrastruktur. Ganske vist vedtog EU-parlamentet i oktober 2017 en resolution, der ”kræver et ambitiøst engagement fra regeringer og investorer i at tilpasse udlåns- og investeringspraksis til det globale gennemsnitstemperaturmål på et godt stykke under 2° C”.
Men eksempelvis pågår der i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) stadig seriøse overvejelser om at give lån til den Transadriatiske Rørledning (TAP), og herhjemme er Energinet lige nu i gang med planer for etablering af en gasrørledning ”Baltic Pipe” fra Norge til Polen, og Rusland presser på for en ny gasrørledning ”Nord Stream 2” mellem Rusland og Tyskland.
Ny infrastruktur, som fremmer forbruget af fossile brændsler, vil være et søm til kisten for Parisaftalens mål. I stedet bør Danmark og resten af verden mindske det polske behov for gas og kul med moderne teknologi baseret på vedvarende energi.