Regeringens beregninger er klare. De skatteændringerne, de lige har indgået med Dansk Folkeparti, giver mest til direktøren. Arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet får nul kroner. En HK'er på mindsteløn får fra 1.050 til 2.800 kroner om året, mens direktøren får 3.150 til 6.750 kroner.

De aftalte skattelettelser er skæve og snyder pensionisterne.

Denne lettelse kommer oven i

• Erhvervspakken fra november 2017 med fordele for aktieejere og investorer. Ifølge AE-rådet giver det 0 kroner til de 25 procent, der tjener mindst, mindre end 200 kroner til 90 procent af befolkningen, over 5.000 kroner til de 10 procent rigeste, og de 1.000 danskere, der tjener mest, kan score op til over 157.000 kr.

• Finanslovsaftalen for 2018 indeholder tre skattelettelser: Bolig-job-ordningen, fri telefon og internet og fjernelse af udligningsskatten.

Bolig-job-ordningen er i sagens natur skæv. For at få fradraget skal du have råd til at købe forskellige ydelser. Dem med lavest indkomst scorer 0,8 procent af denne skattelettelse, de 10 procent med størst indkomst får over 28 procent. Det samme med fri telefon: over 38 procent af lettelsen går til de rigeste. Udligningsskatten afskaffes. Den blev indført af de samme partier i 2009 for at modvirke, at dem med de største pensionsopsparinger, skabt med store skattefradrag, fik for stor gevinst af de skattelettelser, der dengang blev indført. 81 procent af denne lempelse går til de 10 procent rigeste.

• Desuden er bilafgifterne sat ned tre gange, alle med de største lettelser for de dyreste biler til gavn for dem, der køber dyre biler.

Uligheden vokser. Lavtlønnede får mindst, og alle uden for arbejdsmarkedet får ikke en krone. De må derimod se, at en del af lettelserne betales af forringelser – kontanthjælpsloft og strammere regler for arbejdsløse.

Flygtninge og indvandrere rammes igen. Tidligere stramninger gøres endnu strammere, og der indføres nye. Har man ikke boet i EU syv af de sidste otte år, kan man ikke få dagpenge, selv om man opfylder alle andre krav. Muligvis kan man i stedet få den meget lavere integrationsydelse.

Skatteaftalen er markedsført med, at den skulle afhjælpe samspilsproblemet: Blot en relativt lille egenpension modregnes i pensionstillæg og sociale ydelser. Det kan gøre det til en dårlig forretning at fortsætte med at spare op til egenpension. Det kender mange, der allerede er gået på pension, og det bør der gøres noget ved. Men i stedet for at lette reglerne for modregning laver man skattelettelser til dem, der er i arbejde. I stedet for at sprede milliarder af kroner ud til skattelettelser burde pengene gå direkte til at løse problemet, også for de nuværende pensionister.

Regeringen forsvarer aftalen ved at indregne den tidligere indgåede aftale om alderspension, der modvirker samspilsproblemet, men det ændrer ikke ved, at de aftalte lettelser er skæve og snyder pensionisterne.