Socialdemokratiets (SD) ide om at hjælpe flygtninge i Nordafrika ved at etablere sikre opsamlingslejre for flygtninge er på mange måder rigtig.
Der er brug for sikre lejre i Nordafrika, men de skal ikke finansieres af en nødvendig langsigtet ulandsbistand.
Mange flygtninge/migranter fra Afrika og Mellemøsten strander i Libyen, hvor de fængsles og udsættes for tortur og nedværdigende behandling. Nogle bliver ofre for menneskesmuglere og drukner i Middelhavet. Derfor er der brug for sikre lejre, som kan drives af FN/(måske) EU.
Men der er nogle problemer i SD’s finansiering, når de vil finansiere denne nødhjælp (omkostning 3,5 milliarder) med midler fra den langsigtede ulandsbistand.
Hvis vi skærer yderligere ned på denne ulandsbistand (som vi har skåret ned på i over 15 år), vil hjælpen til udvikling i konfliktområderne blive forringet – og dette vil så kunne medføre, at flygtningestrømmene fra Sudan, Mellemøsten og så videre bliver endnu større!
Der er brug for sikre lejre i Nordafrika, men de skal ikke finansieres af en nødvendig langsigtet ulandsbistand.
Hjælpen i nærområderne er primær, men med 65 millioner flygtninge kan vi ikke i overskuelig fremtid hjælpe alle i nærområderne. Derfor er det forkert af SD at slutte sig til DF/Venstres “pustepause” med hensyn til asyl.
Vi bør fortsat leve op til vores FN-forpligtelser og give asyl til mindst 500 flygtninge om året.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278