Med en datter bosat i Lyngby-Tårbæk Kommune og deraf følgende sporadiske besøg på kommunens genbrugsplads i Lyngby troede jeg, at målet var fuldt for et overflodssamfunds bortkast af ofte fuldt funktionelle ting og sager, en nutidig "køkkenmødding", der kan fortælle, hvor forskelligt materielle goder værdsættes og bevares, alt efter bopæl i landet og i dette tilfælde i Lyngby med ordet "Genbrugsplads", som vågne øjne kan se det hykleriske i.

Det ikke behøver være sådan, det leverer genbrugspladsen i Næstved bevis for. Her har kvalmen over den evige destruktion, resulteret i et genbrugssupermarked.

Jeg vil vove at påstå, at ud af det kasserede på denne plads vil der dagligt kunne møbleres og udstyres en bolig dagligt, som en del familier ville være lykkelige for, i modsætning til den nærliggende Handelsstandsforening, for hvem et evigt accelererende forbrug er den naturlig målsætning, ja nærmest et politisk mål, der kan samle borgere og politikere i kommunen.

Men at det ikke behøver være sådan, leverer genbrugspladsen i Næstved beviset for. Her har kvalmen over den evige destruktion, resulteret i et genbrugssupermarked – med genbrugspladsen ved siden af som hovedleverandør – til glæde for primært fattige familier, men også til et mere meningsfuldt arbejde for de ansatte på genbrugspladsen.

Omsætningen her tælles i millioner, blandt andet til at lønne de ekstra stillinger der er opstået med butiksdriften.

Men at målet for destruktion ikke er fuldt endnu i Lyngby, oplevede jeg ved mit sidste besøg på genbrugspladsen, hvor der over en af de kæmpestore containere, nu sad skiltet "Bøger". Og ganske rigtigt, den var allerede næsten fyldt til randen med bøger, hvorefter min bogreol blandt andet blev forøget med værker af Georg Brandes, men af egen erfaring kan jeg da foreslå endnu en container med skiltet, "Bruun-Rasmussen".