15 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kontrol med kapitalen i stedet for lav skat

Blogs

Carl-Aage Jensen
Civiløkonom og marxist
Uddannet murer, ingeniør og civiløkonom. Har gennem mere end 30 år været aktiv i den kommunistiske bevægelse, specielt i forhold til økonomi.
Blogindlæg af Carl-Aage Jensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 23. februar, 2018, 07:00:43

Kontrol med kapitalen i stedet for lav skat

Så længe der ikke bliver rejst krav om mere kontrol med kapitalstrømme og grebet ind overfor udnyttelsen af lavtlønslande, vil der blive udviklet nye skattefiduser.

17.000 milliarder kroner.

Så mange penge har USA's store transnationale selskaber gemt i skattely. Det er penge, som de store amerikanske selskaber skjuler rundt om i verdens skattely, i stedet for at lade dem blive beskattet i USA.

I takt med at de store selskaber lader store dele af deres produktion foregå i lavlønslande, øges den interne handel i selskaberne.

Det er samtidig penge, som ikke indgår i de officielle statistikker, og de er derfor også med til at give et forværret billede af USA's økonomi og et billede af, at USA's samlede gæld til resten af verden er større, end den i virkeligheden er. 

Netop fordi pengene bliver holdt udenfor skattemyndighedernes rækkevidde, er der selvfølgelig tale om et skøn. Men skønnet bygger på stikprøver, som USA's myndigheder har foretaget, og som viser, at cirka 40 procent af de amerikanske transnationale selskabers overskud er placeret i skattely for at undgår skattebetaling i USA.

Foreningen af internationale graver journalister, ICIJ, har i slutningen af 2017 afdækket, hvordan et af verdens største selskaber, Apple, har lavet et net af datterselskaber for at skjule profitterne fra salget af Iphone udenfor USA. Tidligere blev overskuddet placeret i Irland, men da EU begyndte at interesserer sig for den irske skattemodel, blev pengene flyttet til et skuffeselskab i det britiske skatteparadis Jersey.

I USA er Trump ved at forhandle en aftale om en ekstra lav beskatning for de selskaber, der trækker pengene hjem fra skattely, helt ned til 10-15 procent. Officielt er formålet, at det skal få selskaberne til at investere i arbejdspladser i USA.

Da USA lavede en lignende aftale under Bush i årerne omkring 2004-2005, viste det sig, at for hver enkelt dollar, der blev investeret i produktion og dermed i nye arbejdspladser, blev der sendt mellem 60-90 procent af beløbet tilbage til aktionærerne ifølge ICIJ.

Der er ingen reel grund til, at det vil blive anderledes denne gang. Virksomheder som Apple har først og fremmest som mål at maksimere profit og skabe store afkast til aktionærerne – ikke at skabe arbejdspladser.

Skattecirkusset er en direkte følge af den globale økonomi og liberaliseringen af kapitalstrømmene.

I takt med at de store selskaber lader store dele af deres produktion foregå i lavtlønslande, øges den interne handel i selskaberne og muligheden for at flytte overskuddet til skattely. Halvdelen af al international handel vurderes i dag at være intern handel i de store koncerner.

Samtidig øger kapitalens fri bevægelighed og de elektroniske penge muligheden for, at disse bevægelser finder sted udenom myndighederne.  Så længe der ikke bliver rejst krav om mere kontrol med kapitalstrømme og grebet ind overfor udnyttelsen af lavtlønslande, vil der blive udviklet nye skattefiduser.

Sådanne indgreb er imidlertid imod kerneværdierne i store lande som USA og EU-landene, der i stedet bøjer sig for selskabernes krav om lav beskatning, og dermed undergraver grundlaget for den offentlige sektor.