Ordet Solidaritet var på alles læber tilbage i 70’erne, hvor de polske værftsarbejdere i Gdansk kæmpede for uafhængige fagforeninger, frie af kommunistpartiet. Det lykkedes i 1980. I Danmark har vi haft frie fagforeninger i langt over 100 år, hvor vi blandt andet har kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold  for alle på arbejdspladsen.

Når vi taler om solidaritet, så må det være dem, som ikke er organiseret, der er det svageste led.

Tidligere var det næsten utænkeligt, at der var arbejdere, som ikke var medlem af den faglige organisation, som de overenskomstmæssigt hørte til

Det betød, at der var et stærkt fællesskab på arbejdspladserne og en fælles forståelse af, at det var vigtigt med solidaritet. Det havde især betydning overfor arbejdsgiverne, både udenfor og under overenskomstforhandlingerne, men så sandelig også for arbejderne indbyrdes.

I HK er vi solidariske med AC, FTF og LO, og det ser vi specielt ved denne overenskomstforhandling, hvor vi står skulder ved skulder i kampen for en overenskomst, hvor vi især mener, at reallønnen skal sikres.

Alle siger, at vi nu igen har et økonomisk opsving. Og det opsving skal alle offentligt ansatte også have del i. Det er et stilfærdigt og rimeligt krav.

LO-skolens sang ”Kæden” af Halfdan Rasmussen siger det helt klart: at ingen er stærkere, end det svageste led.

Og når vi taler om solidaritet, så må det være dem, som ikke er organiseret, der er det svageste led.

Er det retfærdigt, at nogen på den måde kører på frihjul?  Det mener vi ikke i HK. Jer i de andre foreninger, tag nu og vis solidaritet og meld jer ind i en OK fagforening og tag ansvar!