Det er ikke i Danmarks interesse at straffe briterne for deres nej til EU. Storbritannien er en af Danmarks allervigtigste handelspartnere, og vi har et tæt samarbejde med briterne til gavn for begge lande.

Danmark havde i 2016 et overskud på betalingsbalancen overfor Storbritannien på 11,7 milliarder kroner, og mange danskere og briter rejser, bor, arbejder og studerer i hinandens lande.

Ingen danskere under 65 år har stemt om medlemskabet. EU har ændret sig markant siden 1972.

Dette samarbejde skal vi gøre, hvad vi kan for at værne om. Det var også derfor Danmarks daværende statsminister, Jens Otto Krag, i den sidste partilederdebat før folkeafstemningen i 1972 lovede, at Danmark skulle følge England ud af EF, hvis det engang ville ske, at de ville træde ud. Dette løfte har vi ikke glemt, og det er ikke længere teori. Storbritannien er på vej ud af EU. 

Vi ønsker vi, at danskerne skal blive spurgt om vi fortsat vil blive i EU. Ingen danskere under 65 år har stemt om medlemskabet. EU har ændret sig markant siden 1972, og med Storbritanniens udtræden forsvinder endnu en vigtig forudsætning for Danmarks medlemskab. 

Det vil være mest fair, at lægge afstemningen to år efter Storbritanniens udtræden. Så vil der være klarhed om, hvordan det gik for briterne, og det vil være til gavn for befolkningen, at der tages stilling på et sagligt grundlag. 

Indtil vi får en folkeafstemning, bør Danmark arbejde for de bedst mulige relationer til Storbritannien, og vi må og skal ikke acceptere, at EU prøver at straffe briterne. Straffeaktioner er ikke til gavn for nogen, og da slet ikke Danmark.