Med valget af Maria Reumert Gjerding (MRG) som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) - og herfra skal lyde en stor lykønskning med den fornemme titel - kan man håbe, foreningen får en nyere og skarpere profil til gavn for vores fælles natur - vores pusterum.

Mange har en fornemmelse af, at DN mest er for nogle ældre naturvandrere.

Og man kan håbe, at også yngre borgere får øjnene op for nødvendigheden af mangfoldighed i naturen.

Mange har en fornemmelse af, at DN mest er for nogle ældre naturvandrere, som kun går op i fugleture og trampestier i landskabet.

Men naturen er livsnødvendig for os alle - intet mindre. Især midt i en travl tid, hvor folk får stress af at sidde bag en skærm de fleste af døgnets timer, er det helt nødvendigt at have en rig natur at tackle af i.

MRG har vist tænder i Folketinget. Kan hun også løfte opgaven for DN?

Vor sårede natur

Med hele 62 procent af vores areal opdyrket - og i hvert fald 60 procent under plov - er der ikke længere ordentlige muligheder for at nyde naturen ude i det åbne land.

Diger, skel og læhegn er forsvundet for at skabe større marker i den hellige produktions navn. 80 procent af vores dyrkede areal benyttes til dyrefoder. Vi hører til blandt verdens mest intensivt dyrkede lande, men sådan behøver det ikke at være.

I forbindelse med de store landindvindingsprojekter fra 1845-1960 - især efter 1864 - er mange naturperler over hele landet blevet ødelagt. Nogle få af disse håbløse inddæmningsprojekter er siden opgivet, blandt andet ved Fiil Sø i Vestjylland, ved Gyldensteen på Nordfyn og ikke mindst omkring Skjern Å.

Men vi har stadig rigtig mange både store og mindre inddæmmede arealer, som straks burde gives tilbage til naturen. Det ville være prisværdigt at få Kolindsund, Norsminde/Kysing Fjord (Frederiksdal) og Lammefjorden tilbage.

Det må blive een af den nye præsidents fornemste opgaver at få dette til at ske.  Alle  marginale våde og sandede markarealer bør snarest bringes ud af omdrift og gives tilbage til naturen, så flora og fauna igen kan trives.

Vi har stadig mange inddæmmede arealer, som straks burde gives tilbage til naturen.

Ikke siden istiden har vores diversitet i naturen været så ringe, og det er først og fremmest det kemisk/tekniske landbrug, der er årsagen til al elendigheden. Bønder er de dårligst tænkelige naturforvaltere. 

DN har retten til at indbringe fredningssager for et fredningsnævn, men kan naturligvis ikke selv frede noget som helst. Det er en god ordning, som garanterer en ordentlig og redelig sagsbehandling af en given fredning.

DN kører tæt parløb med Økologisk Landsforening om at styrke økologisk landbrug i Danmark. Og tiden er med de nye tanker for landbrugsdrift. Men økologisk landbrug løser langt fra alle miljøproblemer.

Hvis de kommende økologiske landbrug bliver meget store og rationelle enheder, risikerer vi at miste alle de fordele, som et økologisk landbrug ellers kunne bringe. Store enheder på få hænder er ikke ønskværdigt.

Landbrugets miljøproplemer

Markskel, diger og læhegn skal bevares - eller genetableres. Det er  gift  for den økologiske tanke, når økologiske planteavlere gerne må bruge en vis del konventionelt husdyrgødning (gylle) på markerne.

Og helt slemt bliver det for øko-brandet, hvis det fremover tillades at bruge storbyslam på økologiske marker. Der skal lyde rene toner i hornet. DN skal vinde 100.000 nye medlemmer tilbage, så vi når op på 230.000 i alt.

Vores nye præsident for DN er også helt under vejr med, at det kemisk-industrielle landbrug truer vores fælles drikkevand med sin dyrkningsform. Det er ikke længere kun fortidens synder og gamle, forbudte pesticider brugt på markerne, der i dag truer drikkevandsressourcer over hele landet.

Det er også kemiske stoffer brugt i dag i det moderne industrilandbrug, som nu siver til grundvandet. Det gælder for eksempel bøndernes højt elskede og mest brugte "planteværn", roundup, og forskellige svampemidler til kornmarker.

DN og dens præsident må hvæsse tænderne og skrue bissen på overfor bønderne. Det er meget muligt, at nogle medlemmer af DN vil forlade foreningen, hvis miljøkravene til landbruget skærpes (en del medlemmer er landmænd eller afhængige af disse), men det er højst sandsynligt, at endnu flere nye medlemmer melder sig under DN-fanerne - herunder mig selv.

Det er en myte, at ulven skulle være farlig for mennesker. 

Med valget af Jacob Ellemann-Jensen som ny Miljø- og Fødevareminister (de facto miljøminister) er der skabt håb om, at dialogen mellem DN og ministeren bliver mere konstruktiv.

Vi har fået bæveren tilbage i den danske natur. Den skaber dynamik. Også ulven er her igen efter 200 års fravær. Vi har brug for en prædator øverst i fødekæden.

Om ulven

Det er en myte, at ulven skulle være farlig for mennesker, og dens føde består stort set af andre vilde dyr (og planter) - ikke lam og kalve.

Ulvedebatten er løbet helt af sporet - godt hjulpet på vej af hardcore bønder og deres pressefolk - og tjener først og fremmest et eneste formål: At skjule de virkelige landbrugsproblemer. Akkurat som med vildtsvinehegnet.

Også vildsvinet ønskes tilbage. Ulv og vildsvin er oprindelige dyr her.

De seneste 30 år er DN blevet mere og mere tandløs, og jeg har aldrig været medlem. Men da en godsejer (Johan Koed-Jørgensen, ("Aakjær Gods") anlagde en injuriesag mod en lokalformand for DN, meldte jeg mig ind i naturfredningsforeningen.

Godsejeren tabte sagen klokkerent ved retten i Horsens. Sagen er anket til landsretten i Viborg. Så længe den sag kører, er jeg DN-medlem.

Hvis det efter denne retssag viser sig, at DN forbliver bovlam, er jeg den, der er smuttet igen. Den tort skulle nødigt overgå den nye præsident. God kamp!