Saharawierne i Afrikas sidste koloni, Vestsahara, har ikke mange magtfulde venner rundt omkring i verden.

Men hvis Jeremy Corbyn Labour bliver premierminister efter næste valg, kunne det være et gennembrud og en måde at undgå endnu en krig i Nordafrika.

I 2014 besøgte han de besatte områder i Vestsahara og oplevede, hvordan marokkansk politi med vold og magt opløste en fredelig demonstration.

Saharawierne er tålmodige. De har blandt andet været igennem en invasion og krig mod Marokko fra 1975 til 1991 og har lige siden ventet på den folkeafstemning om uafhængighed, som de blev lovet som en del af den efterfølgende våbenhvile.

Igennem årtier har de kæmpet en brav kamp mod kolonistyret og dets handelspartnere, heriblandt flere danske firmaer.

Men saharawierne har brug for tydelige tegn på, at fredsprocessen skaber resultater, og at folkeafstemningen bliver til noget.

Især unge saharawier, der er født og opvokset i flygtningelejre i ørkenen i nabolandet Algeriet, er nemlig trætte af fredsprocessens inerti. De vil gå i krig for at genvinde deres land.

Jeremy Corbyn har igennem årtier støttet saharawiernes ofte glemte konflikt. Der er derfor en god chance for, at han som en eventuelt kommende britisk premierminister både vil og kan skaffe resultater i deres kamp for frihed.

Vil Corbyn handle? 

Den nuværende konservative britiske regerings politik i forhold til Vestsahara er meget lig de fleste andre vestlige landes. Man taler om menneskerettigheder, men fortsætter med at handle med det marokkanske kolonistyre, der sælger løs af Vestsaharas fosfat, vindenergi og andre naturresurser.

Hvis parlamentsmedlemmet Corbyns ord og handlinger vedrørende Vestsahara står til troende, burde der komme helt andre boller på suppen, hvis han bliver premierminister.

Kort efter sit valg til parlamentet tilbage i 1983 brugte Corbyn nemlig sin taletid til at sætte fokus på Vestsahara, og han har presset skiftende udenrigsministre for at få den lovede folkeafstemning i stand i "Afrikas sidste koloni". Ikke mindst fordi han mener, at Marokko saboterede fredsaftalen, og at alternativet er en ny krig mellem saharawierne og Marokko.

I 2009 opfordrede han som formand for Vestsahara-gruppen i det britiske parlament sin egen partiformand og daværende premiereminister Gordon Brown til omgående at handle for at sikre, at "Storbritannien tager føringen i FN’s Sikkerhedsråd for at sikre folkeafstemningen".

I 2014 var han en del af en britisk delegation, der besøgte de besatte områder i Vestsahara og på nært hold selv oplevede, hvordan marokkansk politi med vold og magt opløste en fredelig demonstration.

"Uretfærdigheden i Vestsahara er blevet ignoreret i al for lang tid. Det er på tide, at vi handler", sagde Corbyn efterfølgende.

Lunkent Folketing

Polisario, som FN betragter som den legitime repræsentant for saharawierne, ser da også Corbyn som en mangeårig støtte og en mand, som vil kunne gøre en positiv forskel for deres sag som premierminister.

"Især fordi han har været vores klart mest urokkelige støtte i kampen for Vestsaharas uafhængighed i det britiske parlament", fortæller Polisarios repræsentant i Danmark, Mohamed Limam Mohamed Ali.

Han var Polisarios repræsentant i London mellem 2012 og 2017 og har mødt Corbyn ved flere lejligheder.

Folketinget vedtog i 2016 enstemmigt et beslutningsforslag, der blandt andet fraråder danske offentlige institutioner og firmaer at handle i og med den marokkanske koloni Vestsahara.

Et forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Afrikas sidste koloni Vestsahara som en selvstændig stat og at arbejde for en fælles anerkendelse i EU-regi i 2015 blev ikke vedtaget.

Forkortet af redaktionen.