Dette års tørke har sat fokus på den dårlige økonomi i dansk landbrug. Det er ikke i sig selv århundredets tørkesommer, der får det til at knage i landbrugets økonomi. Den kedelige tendens har fundet sted i årtier.

Hvis man tager udgangspunkt i landbrugets mest gyldne år nogensinde – nemlig 1955 – viser statistikken, at det siden kun er blevet mere og mere urentabelt at dyrke landbrug i Danmark.

Med en samlet landbrugsgæld på cirka 400 milliarder kroner står samfundet overfor en tikkende økonomisk bombe.

I tiden efter Anden Verdenskrig og frem i 1950'erne hungrede hele Europa og store dele af verden efter flere fødevarer. Priserne var i top. I 1955 kostede et kilo flæskekød cirka fem kroner – akkurat det samme som en gennemsnitlig timeløn på det danske arbejdsmarked. I dag 60-70 år senere koster et kilo flæskekød cirka otte kroner.

Man aner et misforhold. I 1955 kostede en hektar landbrugsland små 4.000 kroner. Da jordpriserne toppede i 2008, måtte man gennemsnitligt betale 263.000 kr. for en enkelt hektar. Visse marker blev handlet helt op i nærheden af 400.000 kroner per hektar.

I 1955 kunne avlen af for eksempel hvede per hektar sagtens forrente en hektar landbrugsjord. Dette kan slet ikke lade sig gøre længere. End ikke efter sidste års rekordhøst i 2017 kunne udbyttet i hektokilo hvede forrente en hektar jord.

Bønderne kan altså ikke spare op i gode høstår for at polstre sig til de magre år. I perioden er mindst 100.000 mindre og større landbrugsbedrifter lukket.

Landbruget må reformeres

Vi skal omgående have rejst en egentlig landbrugs- og landboreform. Hvis ikke mange landbrug skal gå nedenom og hjem – og derved trække bankerne med ned – skal der ske drastiske skridt.

Med en samlet landbrugsgæld på cirka 400 milliarder kroner står samfundet overfor en tikkende økonomisk bombe. Det kommer til at ramme os alle.

Siden 1973 har dansk landbrug modtaget mange hundrede milliarder i diverse subsidier. Den tid skal være slut. Vi må gøre som på New Zealand og fjerne alle økonomiske tilskud til landbruget. Så må falde hvad ikke kan stå.

80 procent af vores dyrkede foder går til husdyr. Og de allerfleste landbrugsprodukter eksporteres med store tab for samfundet. Hvis man medregner alle eksternaliteter, er dansk landbrug en ualmindelig dårlig forretning for butikken Danmark. Vi kunne uden problemer brødføde alle danskere ved at dyrke under halvdelen af vores markareal.

Giv markerne tilbage til naturen

Senest har Socialdemokratiet rejst et ønske om at udfase de våde markarealer i Danmark. Herfra stammer en stor del af landbrugets CO2-udledning. Det er i hvert fald en start på en omlægning af landbruget.

Man kunne i samme ombæring udtage meget store tørkelidende og sandede jorder. Og samtidig forbyde brug af diverse pesticider over vores drikkevandsressourcer. Cirka hver fjerde drikkevandsboring bærer spor af giftrester fra især landbruget. Mange vandboringer landet over er lukket.

Foreløbig er der kun et sted at sende regningen hen – nemlig til forbrugeren. Men hvorfor skal skadevolder ikke betale? Dansk landbrug har et alvorligt forklaringsproblem.