Til arbejdsminister Troels Lund Poulsen.

Et samfund i krise avler individualisering, der bortvisker tolerance og anstændighed mennesker imellem.

Det gælder især på arbejdspladserne, hvor tempoet skrues op, og konkurrencen de ansatte imellem intensiveres - til skade for de fleste og til glæde for de færreste.

Siden 2008, hvor Landsforeningen Voksen Mobning Nej Tak! så dagens lys, har foreningen modtaget mange henvendelser  fra voksne, der var og er i klemme i det psykiske arbejdsmiljø på deres job.

Voksenmobning og chikane er ikke begrænset til udvalgte fag eller samfundsgrupper, men finder sted på tværs af uddannelser og brancher.

Antallet af henvendelser er stort, men er formodentlig kun en brøkdel af de mange tildragelser vedrørende voksenmobning og chikane, som dagligt udspiller sig på landets arbejdspladser.

Voksenmobning  og chikane finder sted på tværs af uddannelser og brancher.

Det er fristende blot at gå ud fra, at "sådan er mennesker", at mobning og chikane er et naturligt fænomen, der ikke kan stoppes. 

Mobning defineres groft sagt som adfærd og overgreb, som et menneske ikke kan forsvare sig imod. Udstødelse er ofte resultatet af langvarig mobning, og der sker ofte alvorlig skade på den mobbedes identitet og selvværd.

Der er gode grunde til at gribe ind overfor mobning, men det sker sjældent. Det er tabuiseret, omgærdet med tavshed og skamfuldt at skulle stå til ansvar for, og det har gjort mobning til hverdagskost på danske virksomheder.

Arbejdsgiverens ansvar

Og selvom en arbejdsgiver lovmæssigt er pålagt at sørge for et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, er det svært at stille noget op trods nok så mange straks-påbud fra Arbejdstilsynets side.

Det medfører normalt ingen sanktioner, at der sker mobning på en arbejdsplads. Mobningen kan derfor fortsætte med nye ofre, og det efterlader en stribe ulykkelige mennesker.

Mobning er magtudøvelse, slet og ret. Mobning gør ondt, og mobning er i sig selv en ond gerning, der er meningsløs og dybt sundhedsskadelig.

Mobning og chikane kan minimeres og endda helt afskaffes på arbejdspladserne, hvis der er vilje tilstede.

Der er rigtig meget, man kan gøre for at sikre et sundt arbejdsmiljø, og kontrol med arbejdsmiljøet er et vigtigt værktøj. En sådan kontrol skal i sagens natur ikke overlades alene til arbejdspladsen selv. 

Den skal også udføres af Arbejdstilsynet som en uvildig instans, der håndhæver nogle regelsæt, der faktisk er lavet for at beskytte ansatte imod et farligt arbejdsmiljø, det være sig fysisk som psykisk.

I de seneste år har vi set, hvordan Arbejdstilsynet er blevet beskåret : I 2011 var der 727 ansatte, og budgettet var på 480,4 milllioner. I år er det på 592 millioner, men fra 2019 falder bevillingen. Tilsvarende falder anallet af ansatte.

Nye nedskæringer på vej

VLAK-regeringen barsler lige nu med udspil til yderligere forringelser af Arbejdstilsynets indsats, og det er dybt bekymrende at være vidne til. Udover mobning og chikane er der mange andre måder at blive skadet på:

Det stigende antal alvorlige ulykker - ofte med dødelig udgang - fortæller mere end noget andet, at yderligere forringelser er udtryk for en politisk ligegyldighed med arbejdssikkerheden.

Stress som følge af mobning, dårlig ledelse, uklare grænser for kompetencer, opgaver i overtal uden medfølgende assistance er længe blevet klassificeret som den enkelte medarbejders eget ansvar.  

Med formuleringer såsom "det kniber vel noget derhjemme" løber arbejdsgivere fra deres ansvar. Det er dog påfaldende, at der ofte laves en fratrædelsesaftale, der sikrer den sygemeldte ansatte økonomisk i et stykke tid.  

Dette sker ofte med fagforeningens medvirken som bisidder og aftalepartner og udvirker, at de mobberamte forsvinder fra arbejdspladsen. Mange med traumer, som de aldrig kommer sig over.

Heller ikke i arbejdsskadesystemet er der meget hjælp at hente. Det store flertal af sager afvises. Så hvad stiller en mobberamt og stresset medarbejder egentlig op?

Der er foreninger som Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!, der støtter, private socialrådgivere, og i sjældne tilfælde en gratis advokat.

Det er beskæmmende, at velfærd og retssikkerhed for mobberamte overlades til privat foretagsomhed. 

Så alt i alt er den danske arbejdstager ilde stedt, hvis heller ikke Arbejdstilsynet har ressourcer og dermed mulighed for at hjælpe. Et effektivt og velfungerende Arbejdstilsyn med effektive magtbeføjelser er i alle parters interesse.

Det er en politisk opgave at stoppe den ulykkelige udvikling med nedskæringer på den offentlige arbejdsmiljøindsats, og vi appellerer derfor til alle gode kræfter om at sige NOK ER NOK.

Forkortet af redaktionen