08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nedskæringer i Region Sjælland og i Roskilde

Nedskæringer i Region Sjælland og i Roskilde

Stik imod de valgløfter, som de samme politikere gav, fremlægger de nu nedskæringsbudgetter. De kalder det strukturelle ændringer.

Roskildes borgmester Joy Mogensen roser budgettet, som om der bliver bedre forhold for byens indbyggere.
FOTO: Kristian Brasen
1 af 1

Nu er der indgået budgetforlig i både Region Sjælland og Roskilde Kommune. Man skulle tro, at den varme sommer har givet vores lokale politikere solstik.

Strukturelle ændringer dækker over, at der skal spares knap ni millioner kroner.

Både i kommunen og i regionen er de blevet enige om budgetter for 2019, der går ud over børn, ældre og syge. 

Stik imod de valgløfter, som de samme politikere gav for under et år siden.

Roskildes socialdemokratiske borgmester går ud i pressen og roser budgettet, som om der bliver bedre forhold for byens indbyggere.

Sminket budget

De nedskæringer, der ligger i budgettet, kaldes strukturelle ændringer. Det dækker over, at der skal spares knap ni millioner kroner.

Samtidig er budgettet sminket med blandt andet håb om indtægter ved lavere sygdom blandt de kommunale ansatte.

Dansk Folkeparti roser budgettet for, at de ældre vil få det bedre.

Det er i direkte modsætning til Ældrerådet og Ældresagen, der begge siger, at 2019-budgettet ”indeholder klare forringelser for ældreområdet”.

I regionen ser det endnu værre ud.

Fyringer

Her er politikerne blevet enig om nedskæringer på 184 milllioner kroner. 2019-budgettet skal desuden dække dette års underskud på omkring 150 milioner kroner ind.

I budgettet er der indregnet flere fyringer. Det er et budget, som forringer sygehusbehandlingen og den kollektive trafik.

De politikere, som står bag disse to budgetter, mener vel, at det er "den nødvendige politik". Men der er penge nok!

Vi kunne bruge regeringens skattelettelser til bedre pleje af vores ældre.

Vi kunne bruge de milliarder, der de næste år skal bruges på oprustning og nye kampfly, til bedre skoler og uddannelse til vores unge.

Og ikke mindst kunne vi gøre op med EU's Finanspagt, som pålægger os stramme offentlige udgifter.

Så kan vi bruge flere penge på den kollektive velfærd.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2018 - 08:08   02. okt. 2018 - 08:10

Læserbrev

af Svend Erik Christensen, Kommunistisk Parti