1. Når jeg ser et rødt flag hænge 
på kongressens første dag, 
kan det være lidt svært at fortrænge 
all' de ord, som jeg stod her og sa', 
da jeg kæmpede mod Sorte Karen,*) 
hun som var på vor fane en plet. 
Nu er jeg blevet mere erfaren, 
så ok – det var hend', der havde ret! 

2. Det var sliddets slægters fane 
over fronten vid og bred. 
Den ku ungdommen ildne og mane, 
nu den låser hvert grænsernes led. 
Og når leddet vi af og til åbner, 
kun de hvide lukker vi ind. 
Det er sådan vi passer på Danmark - 
mig og Tulle, kind imod kind.

3. Jeg har stridt mod Pia Kjærsgaard
og mod DF's fremmedhad.
Nu min kamp mod den sorte niqab står,
som det der gør min' vælgere glad.
Jo, at vende for opinionen
det blev min og partifællers sag,
så Lars Løkke kan stødes fra tronen,
selvom farven går lidt af vort flag.

4. Jeg har set min' gamle fæller
krumme tæer ved min svingom.
Maksimering af stemmer, det tæller,
så: glem blot, hvorfra vi kom.
Nu vor sang er na-tio-nale.
Støjbjergs stramninger? Vi er da med.
Skidt med EL og De Radikale,
Tulle hjælper mig nok lidt på gled.

*) Jespersen