08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pinlig uvidenhed

Pinlig uvidenhed

Skatteminister Karsten Lauritzen afslører en temmelig pinlig uvidenhed, når han udtaler sig om, hvordan vurderingerne foregik før i tiden.

Skatteminister Karsten Lauritzen bør undersøge effekten at hans eget partis afskaffelse af vurderingsrådene tilbage i 2001.
FOTO: News Øresund/Sofi Eriksson/CC BY 3.0
1 af 1

Jeg var ved at få min the galt i halsen, da jeg i Politiken læste skatteminister Karsten Lauritzens udtalelser, som afslører en total uvidenhed om, hvordan vurderingerne foregik før i tiden.

At vurderingen af fast ejendom er gået skævt skyldes, at VK-regeringen i 2002 afskaffede de 224 statslige vurderingsråd, så al den erfaring, der var samlet op her, blev smidt ud sammen med badevandet.

Påstanden om, at det var kommunerne, der stod for vurderingerne er fuldstændigt forkert. Ddet har staten altid gjort. Kommunerne har kun været sekretariat for vurderingsrådene, så længe de eksisterede, og opkrævet ejendomsskatter.

Derfor kunne kommunerne heller ikke blande sig i fastsættelsen af grundværdierne og påvirke den, så de fik mere ind i grundskatter, som ministeren påstår. At vurderingen af fast ejendom er gået skævt skyldes ikke de gamle systemer, men blandt andet at VK-regeringen i 2002 afskaffede de 224 statslige vurderingsråd, som var udnævnt af skatteministeren, og som stod for vurderingerne efter vejledning fra Skat.

Efter 2002 overtog embedsmænd i Skat vurderingen, og al den erfaring, der var samlet op i vurderingsrådene, blev smidt ud sammen med badevandet.

Langsomt blev vurderingsmyndigheden udsultet, ikke mindst efter at Kristian Jensen blev skatteminister i 2005, så det var umuligt at foretage retvisende vurderinger.

Det skyldes således ikke de tidligere vurderinger, som skatteministeren påstår, men nedskæringerne af medarbejdere og manglende vedligeholdelse af edb-programmerne, at det er gået galt.

At Kristian Jensen ikke greb ind skyldtes uden tvivl, at Venstre ønskede at afskaffe vurderingerne, hvilket han heller ikke lagde skjul på. Venstre bærer således det fulde ansvar for den situation, vi befinder os i dag, og det kan de ikke løbe fra.

Måske var det en ide, at Venstre i en stor annonce fortalte vælgerne, hvad de store besparelser i Skat har kostet i manglende skatteindtægter, i stedet for kun i store valgannoncer at prale af alle de store fremskridt, der har været siden 2001, og som Venstre har skaffet. Mig bekendt er disse fremskridt ikke betalt af Venstres partikasse, men af skatteyderne.   

John Poulsen har 25 års erfaring som Vurderingsformand.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2018 - 08:01   12. okt. 2018 - 08:10

Læserbrev

John Poulsen, cand. polit.