30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop udhulingen af dagpengene

Stop udhulingen af dagpengene

Hvis ikke politikerne vil medvirke til at standse forringelsen af dagpengene, må vi jo begynde at kræve længere opsigelsesvarsler. De ting hænger jo sammen.

 Da jeg kom på arbejdsmarkedet hed det sig, at dagpenge svarede til 80 procent af lønnen. Det er cirka 35 år  – og næsten lige så mange procent - siden.

En gennemsnitlig LO-arbejder får i dag kun knap 54 procent af lønnen i dagpenge, hvis han eller hun mister sit arbejde, og tallet falder støt i hastende tempo lige nu.

En gennemsnitlig LO-arbejder får i dag kun knap 54 procent af lønnen i dagpenge, hvis han eller hun mister sit arbejde, og tallet falder støt i hastende tempo lige nu.

Den udvikling skal ganske enkelt stoppes, ikke mindst fordi den rammer rigtigt hårdt på de områder, hvor folk kan blive fyret med kort varsel. Og dem har vi mange af i 3F Aalborg.

Eksempelvis kan en håndværker fyres med få dages varsel. Det samme gælder for mange chauffører, ligesom tjenere, stuepiger, rengøringsassistenter og mange mange andre risikerer at stå uden job med en måneds varsel.

De relativt korte opsigelsesvarsler og anstændige dagpenge er en af grundstenene i det danske flexicurity-system, hvor fleksibilitet og (nogenlunde) tryghed går hånd i hånd: Arbejdsgiverne kan skrue op og ned for bemandingen med kort varsel, mens lønmodtagerne til gengæld ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de bliver fyret.

Men jo mindre dagpengene er værd, jo dyrere er fleksibiliteten for arbejdstagerne. Derfor opfordrer vi politikerne til at stoppe udhulingen af systemet øjeblikkeligt.

Hvis ikke, må vi jo til at sikre vores medlemmer på anden vis via for eksempel længere opsigelsesvarsler og større tryghed i ansættelsen. De krav tror jeg ikke mange arbejdsgivere vil juble over til næste overenskomstforhandling.

Dagpenge er en forsikring mod arbejdsløshed, som oven i købet bliver dyrere og dyrere for hvert år.
Så kære politikere, røde som blå,- kom igang med opgaven at hæve satserne på dagpengene. Så er i samtidigt med til at passe godt på det flexicurity-system, som udlandet misunder os for.  Alt andet er ikke blot en udhuling af dagpengene, men også en udhulning af den sunde fornuft.   
 
 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2018 - 08:13   12. okt. 2018 - 08:20

Læserbrev

af Allan Busk, formand 3F Aalborg