Den nye bog fra Ove Kaj Pedersen (OKP) om ”Konkurrencestaten imellem reform og reaktion” fortsætter linjen fra bogen om "Konkurrencestaten" fra 2011. 

Der er således ikke nogen grundlæggende forandring i OKP's omfavnelse af og begejstring for konkurrencestaten: "Skal jeg pege på en forklaring på, hvorfor Danmark blev en international succes, er det konkurrencekompromiset indgået fra slutningen af 1980´erne til midten af 1990´erne, som gjorde Danmark til en konkurrencestat. 

Den reelle effekt og konsekvens af den neoliberalistiske konkurrencestat har jo tværtimod været at rulle velfærdsstaten tilbage.

Hermed ophøjes – i lighed med, hvad der faktisk var tilfældet i 2011 – konkurrencestaten i realiteten til politisk ideal og mål.  Problemet heri er den manglende inddragelse og kritik af de negative aspekter, effekter og konsekvenser af konkurrencestaten, som allerede skæmmede bogen fra 2011 og som langt hen ad vejen fortsætter i OKP's nye bog 

Vender tingene på hovedet.

Det forsvinder for eksempel ud af analysen, at konkurrencestaten har forringet velfærden over en bred bank: Udbudsøkonomiske reformer har reduceret en lang række overførselsindkomster, New Public Management har begrænset de offentligt ansattes faglige råderum, og sparepolitik har udhulet i ældrepleje, skole, sundhedssektor og daginstiutioner.

Samtidig er omfordeling i og finansiering af velfærdsstaten blevet svækket gennem skattelettelser fortrinsvis til de velstående. 

OKP anerkender, at uligheden er øget, men bagatelliserer dette og fokuserer i stedet på den "genopretning af økonomien", som konkurrencestaten efter hans opfattelse har opnået.  Han konkluderer derfor, at konkurrencestaten viderefører velfærdsstaten, ja "redder den". Men hermed vender han tingene på hovedet. Den reelle effekt og konsekvens af den neoliberalistiske konkurrencestat har jo tværtimod været at rulle velfærdsstaten tilbage.

Idekamp for konkurrencestaten

Og ikke nok med begejstringen for konkurrencestaten. OKP melder sig nu udtrykkeligt som forkæmper for den. For ham er konkurrencestaten en kæmpe succes, men paradoksalt nok alligevel i krise – en legitimationskrise i form af manglende opbakning til den. Han efterlyser derfor en offensiv "idekamp for konkurrencestaten", og med den nye udgivelse forsøger han at indlede en sådan.

Årsagen til krisen for konkurrencestaten er efter OKP ´s opfattelse for det første manglende opbakning fra Socialdemokratiet i dag til konkurrencestaten.

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon bekendte sig jo ellers til konkurrencestaten og dens reformer. Men efter Thornings og Corydons afgang har Socialdemokratiet under Mette Frederiksen – i hvert tilfælde på det verbale plan - vendt ryggen til begrebet.

Men for det andet ser OKP årsagen til den manglende tilslutning til konkurrencestaten i kritikken fra navnlig venstrefløjen – en kritik, som OKP betegner som "reaktionær" og "populistisk". Ja, denne kritik udnævner direkte til at være "en trussel mod det succesfulde danske velfærdsprojekt".

Men dette er endnu et eksempel på, at OKP vender tingene på hovedet og retter bager for smed: Truslen mod velfærdsstaten kommer ikke fra venstrefløjens kritik af konkurrencestaten, men derimod fra den neoliberalistiske politik for "reformer" og forringelser af velfærden, som hersker i konkurrencestaten.

Ove Kaj Pedersen er professor emeritus fra Copenhagen Business School (CBS). Dprindelig journalist, senere uddannet som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1979. Derefter ansat ved Roskilde Universitet. Har været professor både ved Aalborg Universitet og Københavns Universitet, inden han blev det ved CBS i 2004.
Hans mest kendte bøger er "Konkurrencestaten" f(2011), "Markedsstaten"  (2014) og nu "Reaktionens tid".