08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så kører karussellen...

Så kører karussellen...

Hvidvaskning, rod i Satspuljen og multinational skattesvindel bliver til en møllesten om halsen på arbejderne.

Her i efteråret har vi oplevet flere økonomiske skandaler - blandt andet hvidvask-slandalen i Danske Bank.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

I den senere tid er frekvensen og omfanget af finansielle skandaler steget til uhyrlige højder.

Vi kan vente os flere og større skandaler i fremtiden. Og på dette område bliver der aldrig indført brugerbetaling.

Den største, historiske jeg kan komme i tanker om, er sagen om venstremanden og justitsministeren(!) P. A. Albertis underslæb, som i nutidskroner svarer til knapt en milliard. Men det er 100 år siden.

Herefter varede det længe, før en ny blev afsløret.

Flere skandaler

I dag er det anderledes. Dette efterår har budt på flere af slagsen, hvis omfang er svært at fatte for os almindelige borgere:

Danske Banks hvidvaskning, rodet i Satspuljen og nu nyheden om den multinationale skattesvindel, #cumex files, der indtil videre beløber sig til 410 milliarder kroner.

Det er tydeligt, at den finansielle elites moralniveau ikke kan synke dybere. Det er lige så tydeligt, at de borgerlige demokratiers kaptajner hverken vil eller kan ændre det faktum.

Systemet kører videre. Vi kan vente os flere og større skandaler i fremtiden. Og vi kan vente os regningen for dem. For på dette område bliver der aldrig indført brugerbetaling.

Som kommunist mener jeg, at den eneste måde, hvorpå man kan bryde denne lænke af møllesten om arbejdernes hals, er nationalisering - uden kompensation og med arbejderkontrol - af hele finanssektoren.

Det vil sige banker, realkredit, forsikring og så videre. Desværre ser jeg det ikke komme i den allernærmeste fremtid.

Lønkonto-bank?

Man kunne imidlertid rejse et andet krav, som de færreste ville kunne have noget imod. Og det er allerede blevet gjort af både borgerlige og reformistiske medieorakler.

Man forlanger nemlig, at vi, der ikke ønsker at bidrage til den klart blakkede banksektors profit, får muligheden for en statslig "lønkonto-bank", der ikke deltager i casino-økonomien på verdens børser, eventuelt administreret af Nationalbanken.

Blandt andre har Enhedslistens Frank Aaen omtalt en sådan mulighed. Og senest hører jeg det i Radio 24syv's "Millionærklubben", et program for og af børsspekulanter. Det lyder besnærende.

Men man bør være skeptisk, når reformister og kapitalens håndlangere er enige, og spørge sig - hvorfor? Begges formål er jo bevarelsen af samfundssystemet, der er kapitalistisk.

Det vil en statslig "lønkonto-bank" ikke ændre på!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. nov. 2018 - 08:08   02. nov. 2018 - 08:10

Læserbrev

af Kurt Schmidt, Taarnby