"Togdriften blive ringere og ringere", skrev Kim Olesen, ansat i DSB Vedligehold, i en kommentar her i Arbejderen 31. oktober. "DSB’s ansatte forsøger forgæves at levere den forventede vare, mens passagerne lader deres frustration gå ud over togpersonalet, der med tårer i øjnene må beklage, at de intet kan stille op".
Jeg ville ønske, at vort samfund havde format til at holde hovedpersonerne bag DSB’s skandaløse ødelæggelse ansvarlige for deres uduelige eller bevidst samfundsundergravende virksomhed.
I en artikel i BT i 2012 med overskriften "De smadrede DSB" udpeges den forhenværende borgerlige regerings skiftende trafikministre som øverste ansvarlige for ødelæggelsen af DSB.
Særligt den konservative trafikminister Flemming Hansen fik i sin ministerperiode fra november 2001 til september 2007 drevet DSB ud i en nærmest bundløs gæld. Under Flemming Hansen voksede DSB’s gæld fra 6,3 milliarder kroner til 14,7 milliarder.
Herefter fulgte tre andre konservative ministre: Jakob Axel Schmidt, Carina Christensen og Lars Barfoed. Og - inden regeringsskiftet - Venstres Hans Christian Schmidt.
Jeg ville ønske, at vort samfund havde moralsk og juridisk format til at holde disse og alle andre hovedpersoner bag DSB’s skandaløse ødelæggelse og milliardrøveriet mod forsvarsløse skatteborgere personligt ansvarlige for deres uduelige eller bevidst samfundsundergravende virksomhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278